Lykken er...

Dubai – go or no go?

Først og fremmest – dette indlæg er ikke sponsoreret – alle anbefalinger, links osv er udelukkende for at være behjælpelig. Jeg tjener intet på at anbefale det.

 

Så er vi rigtig landet, og har pustet ud fra 14 dage i Dubai. Der er rigtig mange af jer der har efterspurgt et indlæg med info om landet, om det er værd at besøge, anbefaling af hotel osv. Så det skal i da have 🙂

 

First of all – så vil jeg gerne lige sige at mange af de advarsler og “dont do it, rød alarm!” kommentarer jeg fik til mit opslag på facebook om “fordele og ulemper ved Dubai?” – de holder altså ikke stik.

5 fordomme jeg fik om Dubai (citeret):

1: “Du skal gå FULDSTÆNDIG tildækket hvis du feks er på shopping. Lange bukser og lang-ærmet trøje er et must

Det passer altså ikke. Vi var i Dubai Mall flere gange – og flere gange så jeg piger i små shorts og strop-bluser (også et par stykker med næsten bare baller – om de har fået en løftet pegefinger senere, i dont know, men jeg så det ikke) Jeg selv gik i en stropbluse og en almindelig nederdel eller en kjole. Jeg kan kun tale for de steder vi var – men der var påklædning ikke et problem. Nu er jeg heller ikke typen der går i hul-kort og dyb udskæring, but still. Jeg var altså heller ikke klædt i heldragt og moonboots, if you know what i mean.

2: “Det er strengt forbudt at kysse og kramme i offentligt rum

Nu er vi ikke det kæreste-par der stikker tungen i munden på hinanden så snart der er rødt lys i fodgæng-overfeltet – men et lille kys, holde i hånd, og generelt være “kærester” uden at oversnave – det var altså helt ok, ihvertfald de steder vi befandt os.

3: “I må ikke bo på samme hotelværelse hvis i ikke er gift

På trods af at vi jo faktisk er gift, så manglede vi på daværende tidspunkt stadig den endegyldige danske underskrift det kræves før man også er lovligt gift på dansk jord – dvs. vi havde stadig forskellige efternavne og de kunne derfor ikke vide vi rent faktisk var gift. Vi blev ikke spurgt, eller bedt om at vise vielses-attest.

4: “Du må ikke vise dig i bikini ved pool-område, du skal være tildækket der også, så jeg anbefaler en dragt med lidt lange short og lange eller tshirt ærmer

Jeg var i bikini, og jeg er altså både stor barmet og stor-numset (is that even a word?) – alle var iøvrigt iklædt bikini og badedragt. Ingen dykkerdragter var nødvendige.

5: “De kaster sten efter kvinder der ikke er iklædt hijab eller burka

Altså, jeg så masser piger i små shorts og toppe – de kom ikke hjem med blå mærker.

 

Dubai er et arabisk land, landets indbyggere er muslimer, og vælger man som turist at rejse til et land der lever efter Islam, så er man selvfølgelig nødsaget til at indordne sig deres regler, det gælder iøvrigt alle lande og alle pågældende religioner. Man må og skal respektere landet og menneskerne der bor der – vi vælger jo at besøge DERES land. Jeg synes det er SÅ ærgerligt man får kastet alle de fordomme i nakken omkring Dubai, Islam og alt hvad Dubai står for. Jeg fik et HELT andet indtryk, og er simpelthen så glad for at vi valgte at tage afsted alligevel. Nu har jeg aldrig været det der minder om fordomsfuld omkring Islam, tværtimod, men jeg er bange for nogle der læste med i tråden måske kunne have dannet sig et forkert billede af landet og det’s indbyggere. For i Dubai oplevede jeg ikke det der minder om rascisme imod os – SLET ikke. Alle vi mødte var imødekommende, smilende og søde – ligesom vi var overfor dem. Der er mange der tror Islam er lig med fjendtlighed, det er så ærgerligt, for hvis man gider sætte sig bare en brøkdel ind i kulturen vil man finde ud af det ikke er tilfældet. Islam er en fredelig religion. Det har jeg altid vidst – men da jeg lavede tråden gik det op for mig hvor mange der tror anderledes.

Amning i Dubai?

Jeg ammer stadig Alba (yes i do – det er vores valg som vi har det godt med) – det tænkte jeg også betød at offentlig amning ikke er så velset. Alba bliver kun ammet yderst sjældent – men feks. til lur er babs altså bare verdens bedste sove-medicin, færdig bum. Her skal man altså bare vælge de baby-rum der nu engang er lavet flere steder, eller et toilet. Normalt plejer jeg at sige jeg ikke vil forvises til et offentligt toilet for at amme mit barn – men JEG har nu engang valgt at rejse til et land hvor det ikke er velset, så jeg indordner mig selvfølgelig og respekterer dette. I Danmark er det noget andet. Hvis du får gag-refleks i din clubsandwich over jeg ammer mit barn ligeså diskret, så skal du være venlig til at snuppe det offentlige toilet at spise på, det bliver ikke mig der går derud ihvertfald.

Om selve hotellet:

Hotellet vi boede på hed Anantara Hotel & Resort. Det ligger på “the palm” Link til hotellet HER. Vi valgte at booke det der hed “Deluxe Lagoon Access” hvilket betød at vi havde en lille terrasse til vores rum, med direkte adgang til poolen. Man kan sagtens vælge et billigere alternativ og så ikke få Lagoon Access. Vi synes bare det var rart i forhold til Alba, og lur, og fred og ro. En ting jeg klart vil huske at påpege til folk er at der ikke er billigt. Anantara er bestemt heller ikke en undtagelse. En dåsecola med room-service lå på knap 100 DKK. Det var selvfølgelig billigere ude på restauranter osv – men Anantara er ikke et af de billige hoteller. Det skal man lige have i mente hvis man vælger det som destination. Jeg synes Dubai er et super fedt land – vi tog afsted for REN afslapning og for at vores datter kunne få lov at bade og hygge sig, og flere har på min instagram været undrende over vi ikke var på ørken-safari, og andre af de fede ting man kan lave der – men det var ikke målet med turen. Vi oplever tit en masse ting på ferie, og vi var da også rundt og se nogle forskellige ting osv – men hoveddelen af vores ferie blev tilbragt ved poolen, især fordi Alba er blevet den vildeste vandhund – hun var ikke til at rive væk derfra 🙂 Og så bliver hun så lækkert brun… Ligesom sin far. Længe leve de tyrkiske gener 🙂 Hotellet havde et service-niveau der var udover al forventning – jeg har besøgt mange lande, mange hoteller og er der en ting jeg vægter højere end noget andet – så er det god service (ligesom i min egen forretning) – Anantara’s service var FANTASTISK! Ikke en finger at sætte der. Maden på de forskellige restauranter (der er vistnok 6 eller 7 forskellige, vi prøvede de fleste) er direkte udsøgt, og morgenmads-buffeten er den bedste jeg nogensinde har fået. Der var pandekage-station, ægge-station der lavede lige de æg du ville have (ikke kun scramble, spejlæg og kogt – også eggs benedicte, og alverdens andre slags), der var alt, og jeg mener ALT! Jeg kan i dén grad anbefale Anantara og skal vi afsted til Dubai igen, så tror jeg vi vælger det. Alt personale talte engelsk – også til hinanden, det var virkelig rart og man følte sig enormt budt velkommen på den måde.  Hotellet har iøvrigt en privat strand.

dubaianan

dubaiii dubaiiia

Var hotellet børnevenligt?

Anantara er i dén grad børnevenligt. Der er faktisk også en teens-club, og så er der en dejlig legeplads Alba også hyggede sig med. Til Crescendo som er restauranten man spiser morgenmad på er der også legerum. Børn er meget velkomne, og de sælger badedyr og udstyr til børn. Personalet er virkelig gode til børn, og alle var vilde med Alba. Det er de helt sikkert med alle børn, men følelsen af at de virkelig godt kunne lide ens barn, var rar. Hvis hun pylrede, skreg eller lignende så var de altid søde. Det var dejligt man som mor aldrig følte sig som et irritations-moment med sin overtrætte lidt-mere-end-halvanden-årige. En ting der slog mig var at på alle deres restauranter og i roomservice menuen var der nøje sat tegn ved de forskellige allergener osv der kunne være i maden – Alba må ikke få mælke-produkter, og var der det i stod der (D) udfor maden. Det var en kæmpe hjælp! Var retten vegetarisk stod der (V) og indeholdt den fisk stod der (F) – det var virkelig dejligt at man ikke behøvede spørge.

dubaiaiaiai

Min lille havfrue lærer at svømme…. #stoltmor

Iøvrigt:

 

… Er Dubai Mall det vildeste shopping-center jeg nogensinde har set i mit liv. Det er vistnok også verdens største. Det er OGSÅ for børn – ikke kun pga den øverste etage der har alverdens designer-butikker til de små (kids dont give a shit anyway…) – men fordi de har et kæmpe akvarie med hajer og alt muligt man kan gå ind i, og så svømmer de over og forbi én. Lige ved siden af det ligger Rainforest Café – en restaurant der er lavet som en jungle, med (falske) aber, elefanter osv. Hver 15. minut er der “tordenvejr” i junglen og lyset blinker og dyrene bevæger sig og siger lyde – det var et KÆMPE hit hos Alba (mange af jer har nok set det på min Insta Story) 🙂 Maden er overraskende god derinde – jeg havde ikke særlig høje forventninger, men det var ganske lækkert faktisk. Skal man til Dubai må og skal man besøge Dubai Mall – og har man unger med, er Rainforest Café en klar anbefaling. Tak til min søde følger der anbefalede den på min facebook! Den var et hit.

ferie2

dubairainforest dubaireiiinn

dubairain

 

 

 

Når vi er på ferie er det på vores datters præmisser – simple as that. Hun er på fremmed grund, og det er vores ansvar at sørge for hun hygger sig og føler sig tryg. Sådan er det nu engang at være mor og far med barn på ferie – ens egne behov kommer sidst. Vi havde en SKØN tur, og Dubai kan i dén grad anbefales. Også med børn <3 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
   

20 kommentarer

  • Carin

    Hej Stephanie!

    Du har en coral farvet sweatshirt på i nogle af de nye afsnit af Familien fra Bryggen. Hvor er den fra? den er virkelig fin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camilla

    Dubai er så fed for børn. Man kommer forrest i køen til alt – inkl at komme igennem immigration. Glad for at i har nydt det. Man kan amme mange steder – bare ikke offentligt men de har masser af ammerum/skifterum i butikker og centre.
    Ps hvor er det et sinsdygt godt billede af dighttps://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/sagen-er-afgjort-julemanden-findes/6929157

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Jeg havde helt samme opfattelse af Dubai. Jeg kan i øvrigt nævne at der også findes en Rainforest Cafe i London, skulle nogen en tur dertil. Også et super fint og børnevenligt sted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Hej Stephanie
    Hvor er jeg glad på jeres vegne. Tænkte på om vi kan få et indlæg om alt det der skete med din ring?

    Venlig Hilsen
    Nadia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Hej Nadia. Så snart sagen er afsluttet, og Cengiz forhåbentlig har vundet, kommer hele historien om min ring 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Ahh hvor bliver jeg traet af saadanne fordomme. Jeg hader naar folk er uvidende og ikke ved hvad de taler om. Jeg er dansker og har boet I Dubai I 5 aar. Ingen af de fordomme er sande. Dubai er en metropol hvor kun 20 % af befolkningen er emiraties. Resten er folk fra hele verdenen. Fantastisk at I havde en god ferie og super godt indlaeg!.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Verdens dejligste ferier fåes i Dubai!
    Vi var afsted i September med vores 5 Årige dreng. Vi boede på nabo hotellet til Anantara (Waldorf Astoria) og jeg kan kun anbefale landet og hotellet til UG. Vi blev forkælet, hjulpet og personalet var så søde overfor vores søn. Dubai er klart en af vores favorit destinationer når man rejser med børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malika

    Hvor er du sej! Respekt til dig! Godt indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Dejligt indlæg ☺️ Skal selv til Dubai med mine to børn på 5 og7 år til marts. Vi rejser også altid på børnenes præmisser, så jeg har googlet meget rundt for at finde rejsetips til Dubai med børn 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • henrik wellejus

    Kære alle tre velkommen hjem . Den 21 november er det jo et år siden at mopper
    Gik væk . Store kærlige tanker herfra . K h henrik wellejus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rabia

    Det er så fedt at du så neutral anbefaler stedet! Fedt i tog afsted og fedt du ikke lod dig skræmme væk👍🏽👍🏽👍🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Velkommen hjem, dejligt i har haft en dejlig ferie. Selvfølgelig viser Dubai kun den smukke facade frem, det er det turisterne kommer for. Fakta er at Dubai er en diktatur stat, ligesom Tyrkiet også er, hvor mange danskere rejser til hvert år.
    Mange vil jo påstå, at de støtter de lokale når de rejser til Mellemøsten, de glemmer bare at de, samtidigt, er med til at opretholde et korrupt system…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Jeg vil vove og påstå at der er negative vendinger at finde om ALLE lande – især Danmark som du bor i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Ved du hvad? Hold kæft hvor er PISSE fedt og stort af dig, at du pointerer alt det om islam! Hold kæft hvor er det god stil, at en som dig med så mange følger snakker om noget så vigtigt og essentielt ! Jeg er selv muslim, og tingene er SLET ikke sådan som folk tror de er. Vi er muslimer, er fredelige og er ikke ekstreme! Islam kalder ikke til terror og ekstremisme, tværtimod!
    Det var bare det jeg havde lyst til at skrive. Respekt for det !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Super skønt indlæg. Jeg var selv i Dubai for 2 år siden, og kan slet ikke genkende de fordomme, så jeg er glad for, at det var nogen, som I ikke lagde mærke til! Af ren nysgerrighed, hvorfor får Alba så ikke mælkeprodukter? Hvis det er et valg, er det så noget, som du kunne have lyst til at skrive et indlæg om? Det er nemlig et meget interessant emne synes jeg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • yrsa sand andersen

    Hold nu op hvor er du god til at skrive …man kan virkelig se stedet for sig .🍀 og fornemme hvor godt det er🎅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Hamburger

    Hvor er det et dejligt blogindlæg, (som altid), men hvor skønt at læse omkring jeres oplevelser og om fordomme der heldigvis blev gjort til skamme. Knus til jer og elsker at I ferierer på Albas præmisser. Det gjorde vi også altid da vores prinsesse var lille. Nu er hun snart 15, og kæmpefan af Familien fra Bryggen. Det er vores torsdagsting!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Håber I havde en dejlig ferie. Men hvorfor må Alba ikke få mælkeprodukter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Er meget enig i det du har skrevet! Har også selv været i Dubai og synes heller ikke de fordomme om Dubai passer.
    Ps. Er ret sikker på at Dubai ikke er et land 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa Mogensen

    Jeg er så enig med dig, Dubai det skønneste sted. Har lige været afsted 1 uge i oktober og alle fordomme blev gjort til skamme. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg besøger Dubai 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykken er...