En lille omrokering - Honey i'm home

Om at være mor til en 2-år-og-et-par-måneder-årig, og det med ikke at leve op til egne forventninger…

_66p6702

Jesus f… christ hvor går tiden stærkt, ja pardon mit fransk. Jeg har jo lige født min lille pige, jeg er jo lige kommet hjem fra hospitalet fuldstændig udmattet af både søvnmangel og lykke i én stor pærevælling, med kanonkugler til babser og med morgenhår der ligner jeg har løbet marathon i modvind. Eller har jeg? Er der virkelig gået 2 år og cirkus 3 måneder? Hvor blev tiden af, hvem snuppede den, sig det så! Jeg får sådan lidt et chok hver gang jeg tænker på det…

Nåmen anyways… Så går det hele jo nok. For selvom jeg absolut ikke har det der ligner en hukommelse som en elefant (nok nærmere som et dørhåndtag) så kan jeg faktisk huske langt det meste fra hun blev født til nu.

Det der med at skrue forventningerne OP for sig selv…. Overskuds-mor? Hell yeah! Eller noget…

Da jeg fødte hende der sagde jeg til mig selv (og Cengiz): “Vi skal huske at lave barnets bog, at gemme hver en ting fra hende, at notere datoer for hver gang hun gør noget for første gang, osv” Jeg sagde også “selvom hun er en pige, så skal hun altså ikke kun gå i lyserød!” – and would ya look at this…. Barnets bog, den (nej DE, købte da naturligvis TO stk og fik en i gave, intet mindre)  ligger stadig og samler støv i skabet. Måske har jeg noteret hendes fødselsdato, kradset over, fordi jeg kom til at skrive forkert først. Jeg kan ikke præcist fortælle hvornår hun kravlede, jeg kan muligvis se det hvis jeg går mine billeder og videoer igennem (det tæller, gør det ikk’?), og jeg kan heller ikke fortælle dig hvornår hun fik sin første tand, jeg kan dog huske der vistnok kom 2 i undermunden, og at efterfølgende gik der hvidhaj i den, og hun fik sådan 4-5 stykker på en gang. But that’s about it… Jeg har måske noteret det et sted, i dont know. Kigger jeg hendes tøjskab igennem, er det også ret tydeligt at kødpølse-farvet og fesen rosa går igen mere end 500 gange. Det skete altså.

Og ved i hvad? Det er helt okay… Det er det altså. Engang stressede jeg over det, indrømmet. Jeg ville gerne være hende overskudmoren der havde alt sorteret i farve-orden, og farveblyanter der lå i regnbuefarver, lagt i pastel-farvet æske der ikke havde en skramme, med et barn klædt i overskuds-beige (jeg f… elsker beige, okay.) og som havde billeder af hende sorteret i mapper på min tlf, én for hver måned, og måske endda 2 barnets bog, en til hende når hun blev ældre, og en til mig. Shit, det ville jeg gerne. Sådan blev det bare ikke, og det har jeg det ganske cool med NU. Jeg er en mor med stort M, jeg har givet min sjæl til den lille madame, og jeg ville, uden at blinke med øjnene, forære hende stjernerne og månen hvis jeg kunne. Det er vel i bund og grund det det handler om, ikk’? Kærlighed, at imødekomme og omfavne sit lille væsen. Jeg er nok ikke den klassiske mor, det indrømmer jeg gerne. Vi tager tingene stille og roligt, på trods af en stresset hverdag, og har forlængst fundet melodien i vores lille familie. Cengiz og jeg er ikke altid enige om hvordan tingene skal gøres, men vi finder altid ud af det alligevel. Vi supplerer hinanden perfekt.

Jeg havde så høje forventinger til mig selv da jeg fødte Alba, og skal jeg være helt ærlig, så har jeg faktisk overgået dem – bare på andre ting end jeg regnede med. Jeg er en kvinde med mange titler: “Kone”, “Chef”, og “Mor” er nogle af dem, og intet slår den sidstnævnte. Nu er den lille lort (bare rolig speltinder – det er kærligt ment, og jeg lover hun ikke kan læse endnu) begyndt at kalde mig “Stephanie” – hvem pokker har lært hende at jeg hedder dét?? 9 måneder med hende i maven, væske i hele kroppen (især hagen, fedt sted væske, fedt sted) – 28 timers veer, en fødsel uden smertelindrende, og amning i +2 år – jeg fortjener titlen MOR! Helt early engang.

Tak fordi i læste med. Hvor er det skønt at blogge igen. Det skal jeg gøre mig mere i <3

 

dsc04717

Kærlighed.

geggo_signatur

26 kommentarer

  • Mille

    Når mine unger kalder mig for navn, så kigger jeg meget underligt på dem med den sjoveste grimasse jeg engang lige kan finde. Så griner de. Så kalder jeg den for søn/datter, så griner de endnu mere… og så er det ovre. Men hold nu op det lyder bare SÅ underligt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Begge mine har i perioder kaldt os ved navne. Jeg har taget det helt stille og roligt, sagt jeg er din mor hvis jeg synes jeg hørte mit navn lidt for meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Roch

    Sødeste Stephanie, tro mig vi alle tror og ved og vil så meget, og i sidste ende er der ingen andre end vores vidunderlige børn til og kunne modsige eller rose os, det dem vi rammer med alt også selv om det hele er kærlighed. Og i den verden vi lever i kan man ikke være det hele bare man er sig selv og god og kærlig mod sine børn og familie.

    Din datter afprøver dig ved og kalde dig ved navn, prøv evt og overhør hende eller prøv og sig hun skal reagere “datter” det hjalp her hjemme.. Du en fantastisk kvinde, mor og ja forbillede for mange, alle dine er prisgivet med en smuk personlighed og karakter og kærligheds menneske gennem dig glem det aldrig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Min søn kaldte min kæreste (hans far) for hans navn i en længere periode. Faktisk så meget at den nye pædagog i vuggestuen ikke troede at han var hans far 🙈
    Nu kalder han ham dog “fargris” – måske han har set for meget Gurli Gris

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt

    Sidder her og griner lidt for mig selv, for min søn nægter også at kalde mig mor, men kalder mig konsekvent Maibritt 🙄 han har en storesøster min bonus datter, og hun kalder mig naturligvis Maibritt og derfor gør han da os, men far ja han hedder far for det siger storesøster jo 🙄 amen jeg siger tak lille skat! 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michella

    Ej, et dejligt indlæg! Lige hvad en frustreret-over-babys-manglende-vilje-til-at-sove mor havde brug for at læse. Hold kæft hvor er det dejligt at være mor! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja andersen

    Hvor var det bare et fantastisk indlæg at læse! Og hvor kan jeg genkende mange ting fra mig selv 😁😅
    Især det omkring barnets bog, for ja gu skulle den da udfyldes, og jeg tror Malou’s navn står i den, Mynte fik aldrig en, for der havde jeg indset realiteterne, og vidste at jeg ikke fik den udfyldt alligevel 😂
    Og når jeg sidder og tænker på hvad jeg dog skal svare når de bliver store og spørg mig, hvornår begyndte jeg at få tænder, eller hvornår begyndte jeg at gå, for jeg kan faktisk ikke huske det 🙄😁
    Men de kommer helt sikkert til at tænke tilbage på en barndom med ubegrænset mængler kærlighed og hyggelige øjeblikke, og det er vel egentlig det der betyder noget! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik wellejus

    Kære geggo hvor er det opløftende og hyggeligt at læse din blok . Min kone og jeg ser dig så godt som hver dag . Min disc er fyldt med mange gl episoder . Super . Glædelig sommer til jer . K h henrik wellejus (velarjus) ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • David og Sandy Thygesen

    Vores datter begyndte også at kalde os med navn her for 2 måneder siden, da hunblev 2 år og 3 måneder. Mega trist når vi aldrig kalder os ved navn herhjemme. Herhjemme er det farmand musse mor, skat mm:-) men hun er så småt stoppet igen med at kalde os ved navn. Så bare rolig Steph, det er bare en periode:-) I gør det super som forældre og fedt i fortsat med at være impulsive. Det lovede vi også hinanden herhjemme aldrig at lade os begrænse. Vi har kun været på en 8-10 ferier på de første 2,5 år hehe hyg jer offtopic spiller gengiz fifa online kunne godt tænke mig en dyst i mod ham:-) måske vi kunne sætte noget på højkant tænker hvis han vinder giver jeg en gratis vinduespudsning, hvis jeg vinder får vi nogle et par af jeres nye bryn:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak for dit skriv ❤️ Ærligt og kærligt… Min Frida er på samme alder som Alba. Min nr 2 efter 13 år 😍 Jeg havde de samme intentioner som dig… Men kunne have skrevet præcis samme oplæg, for det skete bare heller ikke her… Det har været den vildeste rejse kærlighedsmæssigt, at blive mor igen… Nu til de smukkeste 2 piger på 2 og 15 år, og de elsker hinanden ❤️ Og det er som du skriver, det eneste der er vigtigt – kærligheden!
    Ønsker jer en skøn pinse, det er fedt at følge jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne Heinrich

    Misforstå mig ikke, men det er så befriende, at andre siger det højt; “Jeg levede ikke op til mine forventninger “. Og jeg må give dig ret.
    Nu hvor mine er blevet hhv 16 og 19, får jeg helt tics af tænke på hvor tiden er blevet af og at jeg jo slet ikke nåede alt det jeg gerne ville med mine børn mens de var små.
    Men heldigvis er de blevet nogle skønne unge mennesker med hjertet på rette sted og med viden om, at jeg elsker dem og vil være der for dem uanset hvad der sker. Så tror jeg ikke det gør så meget, at jeg ikke fik skrevet andet i Barnets bog end fødselsdato samt deres længde og højde.
    Kærlighed og tryghed er det fedeste at have med i bagagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Synes det er en fed måde du skriver på, man kan (jeg kan😉) 100% sætte mig ind i det du skriver 😀 Ingen kan tage fejl af at der er over 100% kærlighed, opmærksomhed m.m i dit moder hjerte. ❤️ Vi behøver IKKE at være perfekte, VI er perfekte så længe vi selv synes det,😉 og det er det vigtigste.☝️ MEN det ved du jo også godt, det behøver du hverken mig eller andre til at bekræfte dig i 😀 Bare en lille notis fra mig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rosita

    Hihi min datter , som lige er fyldt 2 år, synes også det var helt vildt sjovt at hendes mor også havde et andet navn, så herhjemme hedder jeg ofte Mor Rosita 😉😂 og ja din indlæg er spot on 👍🏼😉❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Mette

    Bedste oplæg!.. kunne ha skrevet det selv 🙈 elsker perfekte uperfekte mennesker!… 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte J

    Da jeg fik min ældest som 22 årig havde alle forventninger til min formåen som Mor og ikke mindst en masse “du er ung og kan du nu omstille dig til at være mor mv” kommentar. Jeg havde 17 millioner lyserøde ideer om, hvordan livet ville være med en baby. Intet kunne forberede mig på søvnløse nætter, angsten for at miste ham og ikke mindst den kærlighed man får og føler. Shit, hvor jeg dog elsker dem. Selv nu får jeg næsten tåre i øjenen over tankerne om dem og jeg får en klump i halsen – de er fantastiske. Min ældste blir 13 og min yngste blir 7. Jeg må nogle gange knibe mig i armen og sige WOW JEG er deres Mor!!! ❤❤❤ Begge børn klarer sig fantastisk i skolen og som mennesker blandt andre. De er mine bedste beslutninger og grunden til, at livet er værd at leve. Min mand og jeg har nu været sammen 15 år og vores lille familie er fuldendt. Mine forventninger? At være der for dem ALTID og være den jeg hele tiden har været, for mine børn har været med til, at forme mig til den jeg er i dag! Ønsker jer alt det bedste og det er et møglækkert barn i har sat i verden. Husk altid det er JERES fortjeneste og i gør det godt! Krammer herfra 😉😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Åh der fik du også lige prikket til min evige dårlige samvittighed- barnets bog 😅 Det gik godt i starten, og ja så ligger den godt gemt nu.
    Tak for altid god underholdning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Du er en fantastisk mor! Intet mindre!

    Jeg er lige nysgerrig … ammer du stadig? Jeg spørger fordi jeg ammer min datter på 17 måneder, og gerne vil i gang med skin roller’en, men de fraråder det når man ammer… hvad tænker du? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Fantastisk indlæg! Hilsen en nybagt mor😜❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Maria Rasmussen

    Så fucking sejt du ammer endnu, det er virkelig en bedrift mange undervurder 💪💪💪💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Ha ha de kære små og jo du er hendes mor:-)
    Hun er så smuk og så fint et lille menneske.
    De siger så meget sødt og skørt i den alder.
    Rigtig god pinse til jer:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hun er 2 år, hun er igangmed at sprog udvikle og synes det er spændende med nye ord. Stephaine er et nyt ord hun prøver.
    Det går over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Du er langt fra den klassiske mor 😊 og jeres lille prinsesse er den mest charmerende og smukke pige. Kender alt til det med at have forskellige forventninger til ens måde at være mor på inden guldet kommer til verden, menmå ærligt indrømme ingen af de forventninger Jeg havde til mig selv er sket 😂

    Har en dreng på snart 4 år og nøj man bliver sat på prøve som forældre 😂. Han har også kaldt mig ved mit fornavn men gik hurtigt over da jeg ikke reagerede.

    God pinse til hele din dejlige familie ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Hun er så smuk og det er du også

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Hej Geggo.
    Et dejligt indlæg. Og her er godt råd, så hun hurtigt stopper med at kalde dig ved fornavn, hvis du ønsker det: reagér aldrig når hun kalder dig Stephanie, men kun når hun siger mor. Det virkede perfekt herhjemme. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Du er IKKE en klassisk mor, du er MEGET mere end det❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille omrokering - Honey i'm home