Det der med barn nummer 2...

11 hurtige (okay langsomme) om mig

Jeg sad idag og tænkte på hvor ofte jeg egentlig får de samme spørgsmål – så venner…

Jeg har her lavet et lille indlæg med 11 (ud af mange af de) spørgsmål jeg får på daglig basis (i tilfældig rækkefølge) – jeg prøvede at fatte mig kort, men det er virkelig ikke min stærke side:

“Er det ikke skide irriterende at have et kamerahold rendende efter sig hele tiden?”

Vi har på ingen måder et kamera i hælene 24/7 -selvom jeg godt ved mange tror det. Faktisk optager vi kun når der er noget vi føler ville være sjovt at have med i vores program. Det foregår nemlig sådan at vi ringer eller SMS’er til vores søde tilrettelæggere hvis der er noget der ville give mening at lave fjernsyn på. Det kan være de siger “ej det er fjollet Gegs, den tager du bare uden os” eller måske “lad os se hvad det kan” – men oftest “Oh yes Gegs du er genial! ” (Okay måske formuleret anderledes, men nu er det her min blog så jeg bestemmer mit level af awesomeness…. Haha)

“Hvordan har du det med pressen? I lever jo af dem, ikke?”

Jeg er hverken gode eller uvenner med pressen – de er der sådan set bare… Jeg prøver indimellem at samarbejde med dem, men det er virkelig få jeg udtaler mig til – men lever af dem??? Glem det…! Lever allerhelst uden dem. Deres clickbait overskrifter bidrager ikke til andet end deres egen reklame-penge (that’s how they make money) – de snupper fra min blog, og oftest trykker folk ikke videre ind på min – hvilket betyder jeg får ingenting ud af deres artikler… Udover at mine følgere bliver møgforvirret når de, i et kækt øjeblik, narrer folk til at tro at Geggo skal have “en ny baby” – hvor der så, inde i artiklen når folk har trykket ind og dermed givet dem indtjening, kan læses at det faktisk bare er en ny butik der menes. Det er fjollet, men flere bloggere benytter sig af samme metode -jeg har faktisk endda selv forsøgt mig med det, fordi jeg troede at det var da sådan man gjorde?? – men jeg har ikke samvittighed til det, og stoppede derfor med det hurtigt. Jeg vil hellere have fedt indhold, der fanger, end overskrifter der fanger, for så at skuffe læseren… Når alt det er sagt, så findes der heldigvis søde journalister derude. En af dem arbejder faktisk for Ekstra Bladet, og hende gav jeg en udtalelse forleden.

Skal Alba snart være storesøster?

Jeg synes jeg svarer på det spørgsmål hver eneste dag fortiden, haha… Læs mere om dét lige HER.

 

Hvor og hvornår skal i giftes?

Hvor og hvornår vi skal giftes må i vente med at se til den nye sæson af Familien fra Bryggen – sorry venner!

Hvilke andre realitystjerner eller bloggere er du venner med?

Faktisk er det kun Anna Due som jeg har kontakt med fra den verden – generelt er jeg ikke typen der har en million veninder, jeg vælger mine venner meget omhyggeligt, og vil hellere have få rigtig gode veninder, end en million semi-tætte. Jeg har selvfølgelig mange bekendtskaber, også som jeg aldrig ville være foruden. De er dog ikke offentlige personer. Selvom Anna og jeg ikke ses så tit, så har hun altid en helt speciel plads i mit hjerte.

Vil du lave andet TV end Familien fra Bryggen?

Umiddelbart har jeg det rigtig fint med kun at lave Bryggen – vi kender produktionen, vi ved vi ikke bliver klippet som noget der er løgn, og vi har generelt bare en god balance og et fantastisk samarbejde med Metronome og TV3. Jeg har svært ved at se hvad det skulle være, men alright, Robinson har altid været en drøm, og ligesom SÅ mange andre, kunne Vild med Dans da også være grineren – men jeg tror Robinson ville være for hårdt pga den lange periode jeg ville skulle være væk fra Alba (og Cengiz selvfølgelig) – der er dog én ting i fremtiden som er på tegnebrættet, de inkluderer dog kun undertegnede, og ikke Alba og Cengiz – men jeg må ikke sige hvad det er, før alle detaljer er faldet på plads – men det er stort. Alba skal, så længe jeg bestemmer, ikke deltage i andet end Familien fra Bryggen.

Hvordan har du det med haters, og har du mange af dem?

Først og fremmest, så nej, jeg har bestemt ikke mange haters – det kunne i dén grad være værre. Jeg er virkelig heldig at have SÅ mange søde følgere og “fans” eller hvad man kalder dem – jeg føler mig blessed. Jeg læser ikke længere kommentarer på artikler om mig, for læser jeg om andre kan jeg se at hate fylder det meste af kommentarfeltet – selv på en artikel om en lille bebs med kræft så jeg at folk dyrkede had og negativitet. Folk sidder i deres negative lille boble i deres ynkelige liv og hader andre mennesker, men ingen af dem ville nogensinde gå hen til den pågældende og turde sige det. Jeg ryster på hovedet når folk skriver negative ting til mig på mine sociale medier, trækker på smilebåndet og, oprigtigt og 100% ærligt, priser mig lykkelig over hvor fucking fedt et liv jeg har, og trykker ‘bloker’. Det tager 1,5 sekund, og så er jeg videre i teksten. Livet er for kort til at lade hadefulde mennesker fylde i det. Smil, bloker, videre 🙂

Hvorfor bliver Burger kaldt for Burger, og hvad hedder hun rigtigt?

Burger hedder rigtigt Lea Engelhardt Jakobsen og er fra Amager. Hendes kaldenavn ‘Burger’ er virkelig ikke nogen fantastisk, kæmpestor historie – det kommer sig af en dag vi var i byen i Aalborg, hvor alle tøserne efter byturen, var gået på McDonalds, undtagen Lea, hun havde lagt sig op i en fremmed’s sofa ovenpå diskoteket. Lea er typen der virkelig har det allerbedst nøgen, free the boobies, og havde derfor også taget alt sit tøj af da vi endelig fandt hende i den fremmede velour-sofa. Her lå hun så, splitternøgen, og småklukkede af grin over sig selv (det gør hun tit) – hun fik så den mega-fede idé, om hun ikke skulle prøve at gribe en af vores ny-indkøbte burgere – med munden. Nanna, der dengang ikke kendte Lea særlig godt, kiggede på mig, lidt små-tøvende, og jeg trak på skuldrene “prøv” – Nanna tog så en big tasty (McDonalds-kendere ved at det er en relativt gigantisk burger) og ikke kastede, men tyrede i skærmen på Lea – der naturligvis lå badet nøgen i tastysovs, smelteost og salatstrimler… Hun spiste stadig burgeren, som hun i sin brandert følte (og råbte) at hun havde født… Såeh… Man skulle nok have været der…

Hvordan har du det med at din mor er flyttet til Spanien og har du fortrudt du/i ikke er en del af det?

Jeg savner min mor hver eneste dag helt ekstremt – men jeg kan virkelig godt unde hende at udleve sit eventyr. Hun er så god til at drive det b&b (især nu hvor hun er alene om det!) og hendes eventyr ser bare SÅ fedt ud. Jeg fortryder dog ikke ét sekund vores beslutning om at blive hjemme – for at være ærlig, så ville vi aldrig kunne samarbejde med hendes daværende partner – jeg ønsker ikke at udstille nogle negativt, og det vil jeg gøre hvis jeg går yderligere i detaljer, så dén lader vi ligge for nu. Min mor er en power-kvinde, der altid gør hvad hun vil – og jeg er overbevist om at hun nok skal vende hjem en dag – jeg håber det ihvertfald. Jeg elsker hende overalt på jorden, ligegyldig hvilken del af verden hun bosætter sig i. Vores bånd kan aldrig brydes – men stod det til mig kom hun hjem fraaaaaa nu af, haha!

Tjener du mange penge?

“Mange penge” er jo relativt, og svært at bedømme. Jeg er bestemt ikke stenrig, eller mange-millionær – jeg har en stor kærlighed til designer sko og tasker – men kigger man på mit hjem, flyder det ikke i designer-stuff. Jeg prioriterer, og jeg sparer op – sidstnævnte har jeg iøvrigt altid gjort. Jeg flyttede hjemmefra utrolig tidligt, og min mor lærte mig hurtigt at tjene mine egne penge, og at huske at lave en opsparing. For det er jeg hende evigt taknemmelig. Jeg har aldrig været, og kommer aldrig til, at være afhængig af andre økonomisk. Mange tror at jeg kun tjener penge pga vores tv-program, men faktum er at jeg ALTID har tjent penge – og altid har kunne finde ud af at spare op. Da jeg var 15 havde jeg 3 jobs, og nærmest ingen nattesøvn. Jeg elskede det rush det gav at tjene mange penge, og satte en stor ære i at betale mine egne regninger. Det var tidligere end de fleste, men jeg elskede det – og fik jeg brug for det, var min mor der selvfølgelig til at hjælpe mig. Jeg har dog altid fået det til at give mening.

Alle skriver bøger og laver sange fortiden. Kommer der snart en selvbiografi eller en sang fra dig også?

True, det stikker helt af fortiden, haha! Der kommer aldrig en selvbiografi fra mig. Jeg har min blog her, hvor jeg kan skrible ned, alle de ting jeg går og tænker på og spekulerer over – jeg har fået at vide at jeg skriver godt, og at mange gerne vil høre om feks. især min barndom – men jeg har ikke lyst til at udpensle den og mit liv generelt i en bog. Jeg sprang fra bog-projektet med min mor og Mopper, og det gjorde jeg da jeg hørte forfatteren sidde og læse alt det op jeg havde fortalt – jeg fik en form for klaustrofobi, og følte at jeg tog hele mit liv, og blottede det på en HELT anden måde end vi gør i Familien fra Bryggen. Jeg ved godt at mange er overbeviste om at vi deler alt i programmet, og ja vi deler meget. Det kan dog ikke sammenlignes med en bog, med ens private tanker, oplevelser og liv penslet ud ned til mindste detalje. I må nøjes med bloggen her – hvor jeg faktisk også tit skriver mange personlige ting. Der kommer dog måske en anden bog fra mig some day – dog ikke en selvbiografi, men en sjov en af slagsen!  Og lige for at svare på det sidste: Nej. Ingen sange herfra… Og hvor er der efterhånden mange realitydeltagere der måske burde genoverveje deres nye forsøg på en sangkarriere, haha. Med det sagt så er det bare super fedt at de hygger sig med det – det er det vigtigste. Jeg hygger mig så bare med nogle andre ting 😀 (…Skal vi vædde med pressen snupper netop dette spørgsmål og vender det til noget med “stop jer selv realitydeltagere!” 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

8 kommentarer

  • Lone

    Hov skal i flytte? Sys ikke jeg har hørt så meget om det,
    Glæder mig til de nye afsnit af familien fra Bryggen.
    Tak fordi i er så åbne og ærlig, samt at vi får lov til at følge jer.

    Få lige din mor hjem, der mangler sku noget i dk.

    Varme hilsner til dig og din familie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg bliver simpelthen nødt til, at sige tak for det du har lyst til at dele med os følger, sætter jeg enormt meget pris på. 🙂 Følger både med i din blog og jeres tv program familien fra Bryggen🙂 Din blog og jeres program har hjulpet mig i nogle svære tider. Så tak for det. 😊
    Jeg sender en masse gode vibs og kærlighed jeres vej💙😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kære Geggo
    min datter lokkede mig til at se jeres show da ca 1/2 delen af jeres første show kørte og siden er jeg også en af de trofaste som også har købt mors bøger.. vil bare sige tak for god og sjov underholdning.
    pas godt på jer selv
    knus fra trofast seer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sanne

    Føler stadig at begge fødder står fast forankret i Amagers muld.. Det er det der gør dig speciel, hyggelig og smuk <3 kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nalle

    Heey Geggo..
    Vil bar sige at jeg faktisk sys det er fedt at vide at I ikk udpensler hele jeres liv på tv.. Har tit tænkt på om det ikk ville være for ubehageligt for jer, hvis det virkelig var alt vi så og kunne følge med i..
    Har stort respekt for jer, at du kun vil ha at Alba kun skal være med i ‘Bryggen’, ja og at i deler så meget (godt det ikk er alt).. ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben Lauritsen

    Heiii Gegs!♥️
    Elsker jeres program- trofast seer! Og ikke kun en gang😂 håber i bliver ved lidt endnu🙏🏼💕
    Knus og kram – Iben
    (Alba er sååå cute😱)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Haha, du har så meget ret i det med pressen😂❤️🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma madsen

    Ja… jeg er ikke typen som skriver til “kendisser” fordi jeg er overbevist om at det ikke betyder noget det jeg skriver.. Men nu gør jeg det sku!

    Jeg syntes det et vildt at se hvor meget du har udviklede dig fra de første afsnit af familie fra Bryggen, selvfølgelig er du blevet ældre og bevares alle bliver da ældre, men du er virkelig en god mor og en dejlig smuk dame 😁!
    #Gegsercool ;).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der med barn nummer 2...