Status på flytning

Turen gik til London…

Mine trofaste følgere har måske lagt mærke til at jeg har rejst lidt rundt på det sidste… Senest gik turen til England, nærmere betegnet London, hvor Julie og jeg skulle kigge på nogle meget bestemte, og vigtige, ting til vores bryllup (altså Cengiz’ og mit, ikk…)

Hvor godt var vejret så? Ja, det er ikke til at gætte udfra vores påklædning…. 1-2-3 gætteleg. 

Hvem er Julie?

Julie, som jeg altid har kaldt ‘Swea’ (gud ved hvorfor egentlig…) er min barndomsveninde. Vi mødte hinanden da vi var omkring 12 år gamle, på Ishøj station, hvor vi faktisk skulle mødes fordi vi var uvenner over en chat på Jubii.dk (hvem husker skibet.dk – labben i vejret!) – meget mystisk og spøjst. Det er ingen hemmelighed at jeg ikke er, eller nogensinde har været, den store slagsbror, så jeg kan huske jeg var meget bange for at Julie som kaldte sig Mizz.Danmark (hæhæ…) – hun kommer til at hade mig for at skrive det – skulle slå mig, eller lignende. Jeg hed ‘Craccu‘ (Geggo-agtigt måske?) og Mizz.Danmark og Craccu var altså klar til at mødes og lige fortælle hinanden hvor skabet skulle stå. Min plan var at løbe, hvis hun slog mig, jeg var en kæmpe kylling… 🙂 Heldigvis var hun ligeså sød som hun stadig er, og vi endte med et venskab der nu har varet i mere end 15 år. Hun er en af den slags veninder, som altid er der, og som ved jeg indimellem er en hat til at svare, og glemme vores aftaler – og hun bliver aldrig sur, eller dømmer mig. Jeg elsker hende. Derfor var det også passende at jeg på tøse-turen til London, skulle spørge hende om hun ville være min brudepige.

Så det gjorde jeg. Og hun sagde ja 🙂 (Heldigvis…)

Ligesom de andre af mine brudepiger fik hun en bridesmaid-box jeg selv har sammensat, den kommer der et seperat indlæg omkring, med god inspiration til dig der skal “fri” til din(e) brudepige(r) – synes selv jeg har lavet den SÅ fin!

Vi startede turen med at besøge det sted vi skulle købe noget meget vigtigt til brylluppet lidt udenfor London (jeg kan desværre ikke afsløre hvad – men det får i at se!) – vi fandt det med det samme 🙂 Så tog vi toget (det er åbenbart meget normalt der, istedet for taxa, meget billigere og betydeligt hurtigere!) – jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst var med et tog, men det var vildt hyggeligt, og helt klart anbefalelsesværdigt, hvis du besøger London. Vi checkede ind på Radisson (udemærket hotel med super fin morgenmad) hvor vi fik verdens mindste værelse, men faktisk blev gratis opgraderet til et større og bedre  – mega sødt af dem.

Så tog vi ud og spiste, og jer der fulgte med på story bemærkede måske den spøjse asiatiske kvinde der stod stille med en bamse ovenpå hovedet, og tog penge for det (ja det var det jeg skrev, stod stille…) og Elvis-parodien, der måske skulle overveje et karriere-skift. Vi snuppede London’s bedste vandpibe-café (sagde folk ihvertfald, og det passer fint overens med at man skulle på venteliste inden man kom til) – den hed ‘Salt Whiskey Bar‘ – husk at vandpiber skal betales kontant, drinks kan betales med kort (det vidste vi nemlig ikke, så vi måtte ud og hæve) – vi valgte blåbær/hindbær mix som tobak – mega lækkert! Jeg ryger ikke, men en vandpibe i ny og næ, det synes jeg altså er lækkert.

 

Så tog vi hjem og sov, og næste dag stod på shopping… Julie havde hele turen snakket om noget der hed ‘Primark‘ – jeg anede ikke hvad det var… Det fandt jeg ud af! Primark er jo nærmest verdens billigste tøj, og så er Primark gigantisk stort! Alle ved jeg er en sucker for billigt tøj, og så designer-sko & tasker. Det er altså mit yndlings-mix! 1700,- fattigere, og en stor fyldt sportstaske rigere + det løse senere, forlod vi Primark. Man kan virkelig få meget tøj for 1700,- derinde. Vi blev hurtigt enige om at vi nok skulle have taget det som det sidste istedet….

Resten af dagen stod på mad og shopping, og så hjem til vores hunde & mænd (og jeg til mit menneskebarn).

 

Det var en dejlig tur, og jeg føler nu jeg er et vigtigt skridt tættere på brylluppet. Det betyder også der snart kommer mere bryllups-planlægning på bloggen. Jeg er i Miami lige nu med min lille familie, uden kamerahold, uden andet end hinanden. Vi skal ud og opleve så mange fede ting, og tager gerne imod gode råd og fif til ting at opleve og se i Miami – vi er velvidende om orkanen Michael der passerer Florida disse dage – og vi skal nok passe på os selv, og holde jer opdateret <3

 

Kys på jer.

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

12 kommentarer

  • Elisabeth Strobel

    Hej Geggo
    Vi var i Miami for et par år siden. Vi kørte til Sawgrass Mills, som er et kæmpe Outlet center – mega lækkert 👍
    Vi var også ude og skyde med automatvåben et sted der hedder Lock & Load – Kan virkelig anbefales 😊 Var mega sjovt
    Det var lige et par gode råd 😊
    Nårh Ja, en tur på Ihop 😉
    God tur

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Minet

    Hvis i ikke har været der er en tur til Key Largo og svømme med delfiner en rigtig god oplevelse. Og der går de meget op i dyrenes velfærd og man får en halv times introduktion inden man får lov at komme ned i vandet til dem. Vi har været der ro gange og det var en oplevelse hver gang. Nyd det dejligt vejr 😎 vi kom hjem derfra for 2 uger siden 😋 rigtig god ferie 🌴☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Jeg er desværre ikke tilhænger af den slags delfin-zoo’s. Langt de fleste steder fremstår det somom de går op i dyrevelfærd, men ingen delfiner bryder sig om fangenskab. Man tak for tippet alligevel <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej søde Geggo….
    Måtte lige skrive til dig♥️
    Elsker at du har LV Noé…, har selv 3 stk…, 2 ældre (begge købt fra nye) og en helt ny klar til at tage i brug. Noé kan bare rumme alt man luge har brug for og mere til.
    Har lige været 14 i Sydfrankrig og min datter på 13 er Primark hunter, fordi de har billige Harry Potter ting. Så vi fik købt Harry Potter nat/hyggetøj i lange baner. Go Primark.
    God tur til Miami….., please go Disney crazy😜
    Kh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    At sejle i en sump, hvor der svømmer krokodiller er en feeeed oplevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Helt klart Wynwood Walls som ligger i Miami, de har det fedeste graffiti art 😍 Hard Rock laver det bedste mad, og der kan i se Michael Jacksons berømte røde læderjakke. Littel Havana der får i det lækreste mexicanske mad og der kan i smage 500 forskellige slags tequila 😍 Nyd Miami og alle deres over fede designer Outlet 👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Fich

    God ferie til jer alle tre😎
    Hjemme i lille Danmark glæder vi os til at følge jer på TV3 i morgen👏👏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Frydensberg

    Der ligger en lille hyggelig legeplads helt nede i bunden af South Beach med både vandlegeplads og almindelig legeplads hvis Alba trænger til en pause fra alt shopping. Der kan man også købe lækre sundere is og smoothies. Nyd Miami..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria B

    Kør en tur til Key West! Og gerne tjek ind på et af deres ‘originale’ hoteller, som er i ren Hemmingway stil. Man kommer heeeeelt ned i tempo. Det er et skønt sted!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på flytning