Dubai – go or no go?

Først og fremmest – dette indlæg er ikke sponsoreret – alle anbefalinger, links osv er udelukkende for at være behjælpelig. Jeg tjener intet på at anbefale det.

 

Så er vi rigtig landet, og har pustet ud fra 14 dage i Dubai. Der er rigtig mange af jer der har efterspurgt et indlæg med info om landet, om det er værd at besøge, anbefaling af hotel osv. Så det skal i da have 🙂

 

First of all – så vil jeg gerne lige sige at mange af de advarsler og “dont do it, rød alarm!” kommentarer jeg fik til mit opslag på facebook om “fordele og ulemper ved Dubai?” – de holder altså ikke stik.

5 fordomme jeg fik om Dubai (citeret):

1: “Du skal gå FULDSTÆNDIG tildækket hvis du feks er på shopping. Lange bukser og lang-ærmet trøje er et must

Det passer altså ikke. Vi var i Dubai Mall flere gange – og flere gange så jeg piger i små shorts og strop-bluser (også et par stykker med næsten bare baller – om de har fået en løftet pegefinger senere, i dont know, men jeg så det ikke) Jeg selv gik i en stropbluse og en almindelig nederdel eller en kjole. Jeg kan kun tale for de steder vi var – men der var påklædning ikke et problem. Nu er jeg heller ikke typen der går i hul-kort og dyb udskæring, but still. Jeg var altså heller ikke klædt i heldragt og moonboots, if you know what i mean.

2: “Det er strengt forbudt at kysse og kramme i offentligt rum

Nu er vi ikke det kæreste-par der stikker tungen i munden på hinanden så snart der er rødt lys i fodgæng-overfeltet – men et lille kys, holde i hånd, og generelt være “kærester” uden at oversnave – det var altså helt ok, ihvertfald de steder vi befandt os.

3: “I må ikke bo på samme hotelværelse hvis i ikke er gift

På trods af at vi jo faktisk er gift, så manglede vi på daværende tidspunkt stadig den endegyldige danske underskrift det kræves før man også er lovligt gift på dansk jord – dvs. vi havde stadig forskellige efternavne og de kunne derfor ikke vide vi rent faktisk var gift. Vi blev ikke spurgt, eller bedt om at vise vielses-attest.

4: “Du må ikke vise dig i bikini ved pool-område, du skal være tildækket der også, så jeg anbefaler en dragt med lidt lange short og lange eller tshirt ærmer

Jeg var i bikini, og jeg er altså både stor barmet og stor-numset (is that even a word?) – alle var iøvrigt iklædt bikini og badedragt. Ingen dykkerdragter var nødvendige.

5: “De kaster sten efter kvinder der ikke er iklædt hijab eller burka

Altså, jeg så masser piger i små shorts og toppe – de kom ikke hjem med blå mærker.

 

Dubai er et arabisk land, landets indbyggere er muslimer, og vælger man som turist at rejse til et land der lever efter Islam, så er man selvfølgelig nødsaget til at indordne sig deres regler, det gælder iøvrigt alle lande og alle pågældende religioner. Man må og skal respektere landet og menneskerne der bor der – vi vælger jo at besøge DERES land. Jeg synes det er SÅ ærgerligt man får kastet alle de fordomme i nakken omkring Dubai, Islam og alt hvad Dubai står for. Jeg fik et HELT andet indtryk, og er simpelthen så glad for at vi valgte at tage afsted alligevel. Nu har jeg aldrig været det der minder om fordomsfuld omkring Islam, tværtimod, men jeg er bange for nogle der læste med i tråden måske kunne have dannet sig et forkert billede af landet og det’s indbyggere. For i Dubai oplevede jeg ikke det der minder om rascisme imod os – SLET ikke. Alle vi mødte var imødekommende, smilende og søde – ligesom vi var overfor dem. Der er mange der tror Islam er lig med fjendtlighed, det er så ærgerligt, for hvis man gider sætte sig bare en brøkdel ind i kulturen vil man finde ud af det ikke er tilfældet. Islam er en fredelig religion. Det har jeg altid vidst – men da jeg lavede tråden gik det op for mig hvor mange der tror anderledes.

Amning i Dubai?

Jeg ammer stadig Alba (yes i do – det er vores valg som vi har det godt med) – det tænkte jeg også betød at offentlig amning ikke er så velset. Alba bliver kun ammet yderst sjældent – men feks. til lur er babs altså bare verdens bedste sove-medicin, færdig bum. Her skal man altså bare vælge de baby-rum der nu engang er lavet flere steder, eller et toilet. Normalt plejer jeg at sige jeg ikke vil forvises til et offentligt toilet for at amme mit barn – men JEG har nu engang valgt at rejse til et land hvor det ikke er velset, så jeg indordner mig selvfølgelig og respekterer dette. I Danmark er det noget andet. Hvis du får gag-refleks i din clubsandwich over jeg ammer mit barn ligeså diskret, så skal du være venlig til at snuppe det offentlige toilet at spise på, det bliver ikke mig der går derud ihvertfald.

Om selve hotellet:

Hotellet vi boede på hed Anantara Hotel & Resort. Det ligger på “the palm” Link til hotellet HER. Vi valgte at booke det der hed “Deluxe Lagoon Access” hvilket betød at vi havde en lille terrasse til vores rum, med direkte adgang til poolen. Man kan sagtens vælge et billigere alternativ og så ikke få Lagoon Access. Vi synes bare det var rart i forhold til Alba, og lur, og fred og ro. En ting jeg klart vil huske at påpege til folk er at der ikke er billigt. Anantara er bestemt heller ikke en undtagelse. En dåsecola med room-service lå på knap 100 DKK. Det var selvfølgelig billigere ude på restauranter osv – men Anantara er ikke et af de billige hoteller. Det skal man lige have i mente hvis man vælger det som destination. Jeg synes Dubai er et super fedt land – vi tog afsted for REN afslapning og for at vores datter kunne få lov at bade og hygge sig, og flere har på min instagram været undrende over vi ikke var på ørken-safari, og andre af de fede ting man kan lave der – men det var ikke målet med turen. Vi oplever tit en masse ting på ferie, og vi var da også rundt og se nogle forskellige ting osv – men hoveddelen af vores ferie blev tilbragt ved poolen, især fordi Alba er blevet den vildeste vandhund – hun var ikke til at rive væk derfra 🙂 Og så bliver hun så lækkert brun… Ligesom sin far. Længe leve de tyrkiske gener 🙂 Hotellet havde et service-niveau der var udover al forventning – jeg har besøgt mange lande, mange hoteller og er der en ting jeg vægter højere end noget andet – så er det god service (ligesom i min egen forretning) – Anantara’s service var FANTASTISK! Ikke en finger at sætte der. Maden på de forskellige restauranter (der er vistnok 6 eller 7 forskellige, vi prøvede de fleste) er direkte udsøgt, og morgenmads-buffeten er den bedste jeg nogensinde har fået. Der var pandekage-station, ægge-station der lavede lige de æg du ville have (ikke kun scramble, spejlæg og kogt – også eggs benedicte, og alverdens andre slags), der var alt, og jeg mener ALT! Jeg kan i dén grad anbefale Anantara og skal vi afsted til Dubai igen, så tror jeg vi vælger det. Alt personale talte engelsk – også til hinanden, det var virkelig rart og man følte sig enormt budt velkommen på den måde.  Hotellet har iøvrigt en privat strand.

dubaianan

dubaiii dubaiiia

Var hotellet børnevenligt?

Anantara er i dén grad børnevenligt. Der er faktisk også en teens-club, og så er der en dejlig legeplads Alba også hyggede sig med. Til Crescendo som er restauranten man spiser morgenmad på er der også legerum. Børn er meget velkomne, og de sælger badedyr og udstyr til børn. Personalet er virkelig gode til børn, og alle var vilde med Alba. Det er de helt sikkert med alle børn, men følelsen af at de virkelig godt kunne lide ens barn, var rar. Hvis hun pylrede, skreg eller lignende så var de altid søde. Det var dejligt man som mor aldrig følte sig som et irritations-moment med sin overtrætte lidt-mere-end-halvanden-årige. En ting der slog mig var at på alle deres restauranter og i roomservice menuen var der nøje sat tegn ved de forskellige allergener osv der kunne være i maden – Alba må ikke få mælke-produkter, og var der det i stod der (D) udfor maden. Det var en kæmpe hjælp! Var retten vegetarisk stod der (V) og indeholdt den fisk stod der (F) – det var virkelig dejligt at man ikke behøvede spørge.

dubaiaiaiai

Min lille havfrue lærer at svømme…. #stoltmor

Iøvrigt:

 

… Er Dubai Mall det vildeste shopping-center jeg nogensinde har set i mit liv. Det er vistnok også verdens største. Det er OGSÅ for børn – ikke kun pga den øverste etage der har alverdens designer-butikker til de små (kids dont give a shit anyway…) – men fordi de har et kæmpe akvarie med hajer og alt muligt man kan gå ind i, og så svømmer de over og forbi én. Lige ved siden af det ligger Rainforest Café – en restaurant der er lavet som en jungle, med (falske) aber, elefanter osv. Hver 15. minut er der “tordenvejr” i junglen og lyset blinker og dyrene bevæger sig og siger lyde – det var et KÆMPE hit hos Alba (mange af jer har nok set det på min Insta Story) 🙂 Maden er overraskende god derinde – jeg havde ikke særlig høje forventninger, men det var ganske lækkert faktisk. Skal man til Dubai må og skal man besøge Dubai Mall – og har man unger med, er Rainforest Café en klar anbefaling. Tak til min søde følger der anbefalede den på min facebook! Den var et hit.

ferie2

dubairainforest dubaireiiinn

dubairain

 

 

 

Når vi er på ferie er det på vores datters præmisser – simple as that. Hun er på fremmed grund, og det er vores ansvar at sørge for hun hygger sig og føler sig tryg. Sådan er det nu engang at være mor og far med barn på ferie – ens egne behov kommer sidst. Vi havde en SKØN tur, og Dubai kan i dén grad anbefales. Også med børn <3 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Viva españa og update på La’ Lotus

vacayyyyyyt

At rejse er at leve – især når man rejser sammen med de mennesker man allerbedst kan lide. Vi, Cengiz, Alba, min mor og jeg, er rejst til Spanien på ren FERIE. Uden kamerahold, uden nogle planer, uden nogle forventninger andet end afslapning og kvalitetstid. I kender godt det når man bare glæder sig til at rejse – det gør man vel altid – men kender i det, der er stor forskel på at glæde sig, til virkelig at TRÆNGE til ferie. Jeg har det sidste, temmelig meget.

Livet hjemme i Danmark går nemlig stærkt fortiden. Jeg er god til at huske at stoppe op og nyde det, det er jeg virkelig, men jeg er ikke god til at huske og holde fri og “lægge hovedet væk”. Salonen (La’ Lotus) kører ellers faktisk på skinner fortiden. Vi har nu så mange bookinger at vores ansatte ikke længere har tid til at tage telefonen, booke kunder ind, tage imod kunder, lave kaffe og the osv – vi går jo højt op i at alle skal føle sig velkomne og blive taget pænt imod, så vi har set os nødt til at ansætte en super skøn “receptionist” (Patricia), og selvom det selvfølgelig er en ekstra lønning og dermed udgift for os – så er hun alle pengene værd, med sit bidrag i både humør, og de små ting i salonens dagligdag. Udover det, har vi også fået en ny vippetekniker – og gud hvor var det bare fantastisk at vi fik det. Jeanne, som hun hedder, var prikken over i’et i salonen og guds gave til øjnene, med sine fantastiske evner. Hun er SÅ dygtig, jeg tror aldrig jeg har set noget lignende og så er hun sød, stabil og sådan et dejligt menneske. Monica, vores kosmetolog, har været der siden dag 1 og hende vil vi aldrig af med, hun er bare fast inventar og en SÅ vigtig del af salonen – hun er intet mindre end fantastisk, og Desirée vores negletekniker og micropigmentist er også guld værd med sit dejlige hjerte og sit mega fantastiske håndværk. De piger fortjener allesammen alverdens ros – for NØJ hvor gør de det bare godt. Jeg er så stolt af dem allesammen. Det er somom puslespillet er ved at falde på plads, og vi har fået det crew vi ønskede os. Det er absolut ingen dans på roser at være selvstændig, men med et crew som dem, gør det alligevel hverdagen en del lettere for mig og Cengiz. Så kan man sagtens tage på ferie med ro og tryghed i sindet. I’m so happy <3

Vi fifler også med optagelser fortiden, det er endnu ikke offentliggjort til hvad, men det bliver godt! Karma har parret, Alba udvikler sig og farer rundt overalt nu hvor hun er en gående tumling der så småt er talende også. Livet går stærkt – og nuujjj hvor skal man huske at nyde det. Jeg synes C og jeg er ekstremt gode til det faktisk og også gode til at være kærester selvom vi har travlt. Cengiz er især god til at huske stadig at klappe mig i måsen, og fortælle mig jeg er smuk – han er generelt god til at holde romantikken ved lige, og gud hvor er det vigtigt. Jeg hører om så mange mænd der “falder hen” og glemmer at rose deres kæreste (og kvinder også for den sagsskyld) – men jeg synes faktisk vi er ret gode til det! 🙂

vacaybennn

 

Lige nu er vi i Benal Madena, hvor vi har lejet et mega lækkert hus med egen pool lidt oppe i bjerget. Alba er heldigvis et af de lettere børn at have med på ferie, hun sover en del mere til middag end hun plejer, og det er jo første gang vi har hende med som gående – og det er altså ekstra hyggeligt (ikke mindst for armene) men man skal også huske at hun på 2 sekunder kommer fra A til B nu, så man skal virkelig have øjnene med sig 🙂 Det er så dejligt at min mor og C er så gode venner, og vi kan rejse sammen. Det er tit og ofte “dem imod mig” – de har en tendens til at holde sammen konstant, glæder mig til Alba bliver stor nok og forhåbentlig kan være lidt på min side… Og så igen, hun er jo fars pige…. 🙂

 

Flere ferie-updates en af dagene – vi har kun været her i 5 dage. Vi nyder varmen, og sender solskins-tanker til Danmark <3

 

Møs

vacayyyyy vacayyy vacayyyyyyyy

vacayvacayvac

vacay

Kærlighed.

geggo_signatur

11 råd jeg ville ønske jeg havde fået da jeg tog til Thailand med en lille

thailandos

Når man skal rejse skal man altid have en masse med – eller, jeg skal ihvertfald! Jeg er hoarder-typen, der sjældent smider ud (hvad er grov-sortering egentlig?) og som altid har i baghovedet at “det KAN jo være jeg går hen og for brug for denne her, jo vi tager den sgu bare med”

Når man så får sådan en lille prut, bliver det bestemt ikke nemmere. Alba’s håndbaggage var cirka dobbelt så stor som hendes far og jeg’s (Hendes far og min? Min og hendes far’s? hendes fars og jeg? Hvad er egentlig den korrekte talemåde her?) – og hendes kuffert var næsten samme størrelse som min (NÆSTEN… Hun havde dog ikke 9 par sko med….)

 

 

Nu har vi rejst 2 gange med lillemåsen, det gik udover al forventning, og nu føler jeg mig faktisk rustet, og istand til, at videregive råd og tips – ting som jeg måske gerne ville have haft nogen havde fortalt mig før jeg drog ud i verden (nærmere betegnet Thailand, Koh Samui) via flyvemaskine med mand og barn – så here you go, fra mig til alle jer:

  • Mine tips til at rejse til Thailand med (min er næsten ikke)baby(længere):

 

1: Am (eller giv flaske) ved takeoff og landing. Jeg ammede, og ved at barnet “suger” siges det at man undgår trykket i ørene på baby. Vi havde ihvertfald ikke problemer, og derfor vil jeg da give rådet videre.

2: Klapvogn. Vi investerede i en såkaldt paraply-klapvogn (tror jeg det kaldes? Parasol, måske?) – en klapvogn der meget nemt kunne klappes sammen. Vi købte vores i Kære Børn i Ballerupcenteret (de har et kæmpe udvalg) – vores var en Chicco Liteway som denne i mørkegrå. Det fede ved den var at den kunne tages med helt op til flyveren hvor de så tog den derfra. Hvis man vælger at checke sin klapvogn ind istedet har lufthavnen (ihvertfald Kastrup’s) også låneklapvogne. Hun kunne også nappe i den vi købte, hvis vi feks var ude og spise på ferien.

3: Snacks snacks snacks. Jeg overloadede os fuldstændig på snacks inden afgang. Jeg bagte babymuffins (se min opskrift her), havde en pose tørrede mango med, Ella’s babykiks, Ella’s figenbar, Ella’s smoothies i alverdens farver men især denne er hendes yndlings, jeg havde skåret forskelligt frugt og grønt og kommet i en kop med låg (Avent har dem, de er vildt gode og holder tæt så det hele ikke blev alt for hurtig dårligt). Bananer, et par skiver rugbrød – gør dig selv en tjeneste og gå så absolut IKKE ned på snacks til baby – jeg var ihvertfald glad for det. Selvfølgelig også en masse legetøj – Alba har nærmest sit eget band i instrumenter herhjemme – dem valgte vi at lade blive i huset, jeg er ikke sikker på flyveren ville synes vi var de allerfedeste medpassagerer hvis vi havde medbragt hele orkestret 😀

4: Ekstra sæde. Selvom en flybillet til Thailand ikke er det billigste i verden, så priser jeg mig ovenud lykkelig for at vi købte et ekstra sæde til Alba. Det betød at de 3 sammenhængende sæder var “vores”, og at der ikke sad en forenden der måske kunne være irriteret over en baby til sidemand, og en mor og far der skiftes til at have hende på skødet. Det betød også at hun kunne lægge på sædet imellem os på sin dyne med et tæppe over sig og sove, og ingen lammelse i hænder til mor og far, og blod i fingrene hele turen = win så meget! Vi flyver aldrig så langt uden at købe et sæde til hende, det kan klart anbefales at lægge de ekstra penge.

5: Ekstra tøj til flyveren. De fleste tænker det nok som en selvfølge, men det gjorde et par i flyveren vi fløj med ikke. Det resulterede i at de måtte have tæppe på baby meget af turen, fordi han havde spildt vand udover sig. Vi tilbød dem selvfølgelig at låne noget, men de synes ikke det var nødvendigt. Vi havde også en god tyk natdragt med til hende, og tykke sokker, for det blev altså rigtig køligt i flyveren.

6: Tøj og solcreme til da vi landede. Jeg havde pakket solhat, solcreme og en meget luftig body til hende i håndbagagen til når vi landede. Tøjet hun havde på i flyveren var alt for varmt til Thailands hede, så jeg var glad for at kunne skifte hendes tøj lige inden flyveren landede, istedet for at stå og bakse med det i lufthavnen når vi havde fået kufferter. Solcreme havde hun på nærmest hele tiden, og derfor er det et must for mig at den er økologisk som denne.

7: Bæresele eller vikle. Koh Samui’s kantsten er meget, meget høje, og meget ujævne. Vi havde jo somsagt klapvognen med, og den blev da også brugt flittigt, men en bæresele eller vikle er virkelig også dejlig at have med – man bliver hurtig træt af at løfte og teamworke om klapvognen. Det er betydeligt nemmere at have baby på maven til de længere ture i byen. Vi har denne her, som er købt i Kære Børn, i Ballerupcenteret.

8: Baby rescue-salve. Jeg ved ikke hvad det er med lige præcis denne her rescue-salve til baby’er – men den redder os hver eneste gang Alba har nogle små røde plamager, myggestik eller lignende. Den er FANTASTISK, og så er den øko. Den hjælper også mig når mine “dutter” er ømme, efter en dag med lidt for meget amning (eller hvis hun feks har nappet).

9: Bleer og vådservietter. De har selvfølgelig begge dele i Thailand, men jeg tør personligt simpelthen ikke tage chancen med dem, da jeg på ingen måder kan læse Thai, og dermed ikke har en jordisk chance for at vide hvilke kemikalier og andet der er brugt. Mine yndlings-vådservietter er disse økologiske, men jeg havde også en enkelt pakke “almindelige” vådservietter med, så jeg var sikker på at have nok.

10: Tøj, tøj, TØJ og mere tøj til baby (især hvis i skal være længe væk). Jeg pakkede en hel kuffert med tøj til Alba, imens jeg gik og tænkte “er det mon for meget?” og Cengiz nikkede og mente at det var det, men at det måtte jeg selv om – det var det IKKE! Jeg havde været i Kære Børn i Ballerupcenteret (ja jeg sværger altså til den butik, de har nærmest alt), et par dage inden afrejse, hvor jeg gik shop-amok i Joha-afdelingen. Joha er økologisk, og så har de en masse der er virkelig luftigt og lækkert, så baby stadig har tøj på, men det næsten føles somom hun ikke har. Selvom hun rigtig meget af tiden kun var iført bar mås eller ble, så skiftede jeg alligevel tøj på hende et par gange i løbet af dagen, feks til morgenmad, og dernæst aftensmad. Alba er så også BLW-barn der får lov at spise som hun vil, og det er ikke altid en spise-smæk tager alt. Hvis du selv mader dit barn og undgår pletter er det måske ikke ligeså nødvendigt.

11: UV-badetøj. Jeg er muligvis lidt overforsigtig, men det sidste jeg vil byde min datter er en forbrænding – og solen var MEGET stærk hvor vi var. Hun var knap et år da vi var afsted, og havde aldrig været rigtigt ude i solen før, så vi var rigtig glade for dragten med tilhørende hat til det sarte hovede. For det meste var hun nøgen eller i badeble, men nogle gange var den altså rar at have. Husk at hænder, fødder, ansigt og hals stadig skal smøres ind i solcreme (der var en der spurgte på insta om det var nødvendigt) Vi havde købt denne her som (great….) er på tilbud nu til ku 223,30,- Haha, det måtte den altså også godt have været da jeg købte den 🙂 Den er i Øko-tex, som jeg virkelig værdsætter.

 

thailandhovede

Alba synes det er enormt spændende når far kigger op fra poolen og siger lyde. Link til dragten i sidste punkt ^^

thailandbaba thailandvandmelon thailandoss

 

Nu er jeg jo også en over-pakker. Det har jeg altid været, fordi jeg er en “just-in-case” type – med alt. Det var ihvertfald de råd jeg kunne give videre på stående fod (siddende, sovende numse, det blev lidt længere end forventet…)

 

God ferie – husk at kys hinanden. Kærlighed er very vigtigt i en familie – og mit allerbedste råd til at rejse er egentlig: Tag det roligt. Stresser man for meget kan baby mærke det, og husk at man aldrig kan være forberedt på alt på en ferie – uventede problemer VIL opstå, og vi fandt hurtigt ud af at puste ud og tage tingene som de kommer – for vi var jo forberedt på den praktiske front (læs: jeg havde jo overpakket….)

 

Ps. Jeg vil gerne henvise til mit indlæg omkring dyre-turisme i Thailand, læs det HER. Thailand er et skønt land, men jeg vil i allerhøjeste grad råde jer (hvis jeg kunne, så beordre) jer allesammen til at boycutte deres dyreturisme – heldigvis er der masser dejlige rescue-centre rundt omkring, bla. besøgte vi dette på Koh Samui med en masse glade hunde og katte, hvor vi også donerede penge til dem – støt IKKE elefant-ridning, tigerne i templer osv. Heller ikke selvom de “ser glade ud” – mange af Thai’erne dernede kan også fortælle at det har de ikke, selvom det ligner det. Besøg istedet rescue-centrene, og natur-reservaterne hvor de kan trives og leve som de bør. Please.

<3

thailandhaengekoeje

thailandhunde

thailandklapper thailandbadekaaber

Kærlighed.

geggo_signatur

Her kan vi få op til 70% på luksusrejser! Jeg elsker den side.

Jeg glæder mig så meget til vi skal på vores første ferie som forældre. Det bliver ikke lige nu, vi vil gerne have Alba er blevet lidt ældre, hun er jo kun knap 8 uger, men vi skal rejse i år det er der ingen tvivl om. Enten tager vi til Tyrkiet, måske Italien, Portugal har også været oppe at vende. Vi rejste jo til Madeira i 2015, jeg drømmer mig tilbage – der var simpelthen så lækkert!! Jeg rejser flere gange om året, og jeg er jo ikke millionær, ej heller er min kæreste, så det gælder om at finde de gode tilbud, især når man som os godt kan lide bare liiidt luksus.

Jeg har så tilmeldt mig dette her nyhedsbrev, fordi så får jeg alle de fede tilbud før andre, og dermed kan jeg så sørge for at de ikke når at blive revet væk før jeg ser dem. Og der er altså op til 70% at spare! Det er de dejligste luksusrejser vi har med at gøre, og der er ingen tvivl om at vores næste ferie bliver booket der – vi skal bare lige blive enige om destinationen 🙂

 

12065538_1657427137874846_5685680961317964272_n DSC01450 11181857_1657427321208161_4592184224922222259_n

DSC01504 DSC01476

Her var vi i Thailand, og jeg var vist omkring 28 uger henne. Jeg er SÅ glad for at vi tog 14 dage i varmen før vi blev forældre – en sidste tur hvor vi kun var os to. Her var vi på Koh Lanta.

Da vi var på Madeira havde Cengiz virkelig flottet sig i form af romantik:

DSC00855 DSC00858 DSC00872 DSC00906 DSC00954 IMG_3170

IMG_3212

madeeeiir

Da vi var i Madeira var jeg faktisk omkring 11 uger henne – for vi var til nakkefoldsscanning lige da vi kom hjem og fik at vide at Alba så ud til at være sund og rask ♡ 

I kan også få de fede tilbud før alle andre ved at tilmelde jer deres nyhedsbrev HER – jeg elsker at være tilmeldt, også for at få inspiration til hvor jeg i fremtiden skal rejse hen. Og nogle gange bare for at sidde og drømme.

Sponsoreret indlæg

Kærlighed.

geggo_signatur