Om at være mor til en 2-år-og-et-par-måneder-årig, og det med ikke at leve op til egne forventninger…

_66p6702

Jesus f… christ hvor går tiden stærkt, ja pardon mit fransk. Jeg har jo lige født min lille pige, jeg er jo lige kommet hjem fra hospitalet fuldstændig udmattet af både søvnmangel og lykke i én stor pærevælling, med kanonkugler til babser og med morgenhår der ligner jeg har løbet marathon i modvind. Eller har jeg? Er der virkelig gået 2 år og cirkus 3 måneder? Hvor blev tiden af, hvem snuppede den, sig det så! Jeg får sådan lidt et chok hver gang jeg tænker på det…

Nåmen anyways… Så går det hele jo nok. For selvom jeg absolut ikke har det der ligner en hukommelse som en elefant (nok nærmere som et dørhåndtag) så kan jeg faktisk huske langt det meste fra hun blev født til nu.

Det der med at skrue forventningerne OP for sig selv…. Overskuds-mor? Hell yeah! Eller noget…

Da jeg fødte hende der sagde jeg til mig selv (og Cengiz): “Vi skal huske at lave barnets bog, at gemme hver en ting fra hende, at notere datoer for hver gang hun gør noget for første gang, osv” Jeg sagde også “selvom hun er en pige, så skal hun altså ikke kun gå i lyserød!” – and would ya look at this…. Barnets bog, den (nej DE, købte da naturligvis TO stk og fik en i gave, intet mindre)  ligger stadig og samler støv i skabet. Måske har jeg noteret hendes fødselsdato, kradset over, fordi jeg kom til at skrive forkert først. Jeg kan ikke præcist fortælle hvornår hun kravlede, jeg kan muligvis se det hvis jeg går mine billeder og videoer igennem (det tæller, gør det ikk’?), og jeg kan heller ikke fortælle dig hvornår hun fik sin første tand, jeg kan dog huske der vistnok kom 2 i undermunden, og at efterfølgende gik der hvidhaj i den, og hun fik sådan 4-5 stykker på en gang. But that’s about it… Jeg har måske noteret det et sted, i dont know. Kigger jeg hendes tøjskab igennem, er det også ret tydeligt at kødpølse-farvet og fesen rosa går igen mere end 500 gange. Det skete altså.

Og ved i hvad? Det er helt okay… Det er det altså. Engang stressede jeg over det, indrømmet. Jeg ville gerne være hende overskudmoren der havde alt sorteret i farve-orden, og farveblyanter der lå i regnbuefarver, lagt i pastel-farvet æske der ikke havde en skramme, med et barn klædt i overskuds-beige (jeg f… elsker beige, okay.) og som havde billeder af hende sorteret i mapper på min tlf, én for hver måned, og måske endda 2 barnets bog, en til hende når hun blev ældre, og en til mig. Shit, det ville jeg gerne. Sådan blev det bare ikke, og det har jeg det ganske cool med NU. Jeg er en mor med stort M, jeg har givet min sjæl til den lille madame, og jeg ville, uden at blinke med øjnene, forære hende stjernerne og månen hvis jeg kunne. Det er vel i bund og grund det det handler om, ikk’? Kærlighed, at imødekomme og omfavne sit lille væsen. Jeg er nok ikke den klassiske mor, det indrømmer jeg gerne. Vi tager tingene stille og roligt, på trods af en stresset hverdag, og har forlængst fundet melodien i vores lille familie. Cengiz og jeg er ikke altid enige om hvordan tingene skal gøres, men vi finder altid ud af det alligevel. Vi supplerer hinanden perfekt.

Jeg havde så høje forventinger til mig selv da jeg fødte Alba, og skal jeg være helt ærlig, så har jeg faktisk overgået dem – bare på andre ting end jeg regnede med. Jeg er en kvinde med mange titler: “Kone”, “Chef”, og “Mor” er nogle af dem, og intet slår den sidstnævnte. Nu er den lille lort (bare rolig speltinder – det er kærligt ment, og jeg lover hun ikke kan læse endnu) begyndt at kalde mig “Stephanie” – hvem pokker har lært hende at jeg hedder dét?? 9 måneder med hende i maven, væske i hele kroppen (især hagen, fedt sted væske, fedt sted) – 28 timers veer, en fødsel uden smertelindrende, og amning i +2 år – jeg fortjener titlen MOR! Helt early engang.

Tak fordi i læste med. Hvor er det skønt at blogge igen. Det skal jeg gøre mig mere i <3

 

dsc04717

Kærlighed.

geggo_signatur

Jul 2017

jul

Så kom vi også igennem julen i år. Hvor er det egentlig vild en forskel på ens julestemning, når man er mor, i forhold til da man ikke var. Jeg har altid godt kunne lide julen, bevares, men det er bare noget andet nu. Jeg glæder mig på en helt anden måde end jeg gjorde før, og jeg kan virkelig mærke hyggen på en totalt anden måde. I år var især speciel – A fylder 2 til februar, så hun forstår så meget mere nu end hun gjorde sidste år.

Vi holdte jul hos min onkel Mikkel og hans kommende kone Lea – og selvfølgelig med deres to unger Romeo og Rosa-Lia, Lea’s forældre, og hendes søster Patricia, og en af Mikkel’s kammerater Martin, som også agerede julemand. Vi havde en vanvittigt hyggelig aften, lige præcis som det skulle være❤️ Ungerne kan hygge sig sammen, og det er somom det hele bare er blevet lidt dejligere med børn i familien. Lille juleaften holdte vi med min dejlige Svigerfamilie. Dem ville jeg ikke undvære for noget i verden.

Alba er i det vildeste dukke-baby-mode fortiden, og er nu den heldige ejer af intet mindre end 6 dukker (5 drenge og en pige, en information i ikke kunne have levet uden) med tilhørende dukkevogn, dukkeseng, 2x badekar (et til hvert køn, what else) sutter, flasker, bleer, skåle, alt hvad der hører til… Hun er i himlen, skulle jeg hilse og sige! 😉 Min julegave til Cengiz faldt i god jord, btw😂 Han fik en rejse til Old Trafford i Manchester og se United – Liverpool på noget han ad stadions bedste pladser – et stk mand walking on water tog jeg med hjem fra juleaften.

Jeg håber i alle havde en fantastisk juleaften med dem i allerbedst kan lide – om i var få eller mange er jo ikke det væsentlige, så længe man har hygget sig og fået kvalitetstid med dem man elsker❤️

 

Der sker snart ting og sager både med bloggen og i mit liv (og nej, jeg er ikke gravid!😉), så jeg kommer til at opdatere noget oftere end jeg plejer. Jeg får nemlig lidt mere tid mellem hænderne her snart – det er både godt og skidt. Jeg skal nok fortælle mere om det så snart jeg kan👌🏼😁

 

26062827_10156861295504186_1757438908_o

“She did it!” 26062682_10156861295534186_1842438472_o 26038066_10156861295499186_817072731_o 26038058_10156861295439186_522887051_o

kiss

All I want for Christmas is you ❤️

biks biks2

 

Så i iøvrigt mit indlæg med nytårs-outfits? Hvis ikke, kan du finde det HER.

Kærlighed.

geggo_signatur

11 råd jeg ville ønske jeg havde fået da jeg tog til Thailand med en lille

thailandos

Når man skal rejse skal man altid have en masse med – eller, jeg skal ihvertfald! Jeg er hoarder-typen, der sjældent smider ud (hvad er grov-sortering egentlig?) og som altid har i baghovedet at “det KAN jo være jeg går hen og for brug for denne her, jo vi tager den sgu bare med”

Når man så får sådan en lille prut, bliver det bestemt ikke nemmere. Alba’s håndbaggage var cirka dobbelt så stor som hendes far og jeg’s (Hendes far og min? Min og hendes far’s? hendes fars og jeg? Hvad er egentlig den korrekte talemåde her?) – og hendes kuffert var næsten samme størrelse som min (NÆSTEN… Hun havde dog ikke 9 par sko med….)

 

 

Nu har vi rejst 2 gange med lillemåsen, det gik udover al forventning, og nu føler jeg mig faktisk rustet, og istand til, at videregive råd og tips – ting som jeg måske gerne ville have haft nogen havde fortalt mig før jeg drog ud i verden (nærmere betegnet Thailand, Koh Samui) via flyvemaskine med mand og barn – så here you go, fra mig til alle jer:

  • Mine tips til at rejse til Thailand med (min er næsten ikke)baby(længere):

 

1: Am (eller giv flaske) ved takeoff og landing. Jeg ammede, og ved at barnet “suger” siges det at man undgår trykket i ørene på baby. Vi havde ihvertfald ikke problemer, og derfor vil jeg da give rådet videre.

2: Klapvogn. Vi investerede i en såkaldt paraply-klapvogn (tror jeg det kaldes? Parasol, måske?) – en klapvogn der meget nemt kunne klappes sammen. Vi købte vores i Kære Børn i Ballerupcenteret (de har et kæmpe udvalg) – vores var en Chicco Liteway som denne i mørkegrå. Det fede ved den var at den kunne tages med helt op til flyveren hvor de så tog den derfra. Hvis man vælger at checke sin klapvogn ind istedet har lufthavnen (ihvertfald Kastrup’s) også låneklapvogne. Hun kunne også nappe i den vi købte, hvis vi feks var ude og spise på ferien.

3: Snacks snacks snacks. Jeg overloadede os fuldstændig på snacks inden afgang. Jeg bagte babymuffins (se min opskrift her), havde en pose tørrede mango med, Ella’s babykiks, Ella’s figenbar, Ella’s smoothies i alverdens farver men især denne er hendes yndlings, jeg havde skåret forskelligt frugt og grønt og kommet i en kop med låg (Avent har dem, de er vildt gode og holder tæt så det hele ikke blev alt for hurtig dårligt). Bananer, et par skiver rugbrød – gør dig selv en tjeneste og gå så absolut IKKE ned på snacks til baby – jeg var ihvertfald glad for det. Selvfølgelig også en masse legetøj – Alba har nærmest sit eget band i instrumenter herhjemme – dem valgte vi at lade blive i huset, jeg er ikke sikker på flyveren ville synes vi var de allerfedeste medpassagerer hvis vi havde medbragt hele orkestret 😀

4: Ekstra sæde. Selvom en flybillet til Thailand ikke er det billigste i verden, så priser jeg mig ovenud lykkelig for at vi købte et ekstra sæde til Alba. Det betød at de 3 sammenhængende sæder var “vores”, og at der ikke sad en forenden der måske kunne være irriteret over en baby til sidemand, og en mor og far der skiftes til at have hende på skødet. Det betød også at hun kunne lægge på sædet imellem os på sin dyne med et tæppe over sig og sove, og ingen lammelse i hænder til mor og far, og blod i fingrene hele turen = win så meget! Vi flyver aldrig så langt uden at købe et sæde til hende, det kan klart anbefales at lægge de ekstra penge.

5: Ekstra tøj til flyveren. De fleste tænker det nok som en selvfølge, men det gjorde et par i flyveren vi fløj med ikke. Det resulterede i at de måtte have tæppe på baby meget af turen, fordi han havde spildt vand udover sig. Vi tilbød dem selvfølgelig at låne noget, men de synes ikke det var nødvendigt. Vi havde også en god tyk natdragt med til hende, og tykke sokker, for det blev altså rigtig køligt i flyveren.

6: Tøj og solcreme til da vi landede. Jeg havde pakket solhat, solcreme og en meget luftig body til hende i håndbagagen til når vi landede. Tøjet hun havde på i flyveren var alt for varmt til Thailands hede, så jeg var glad for at kunne skifte hendes tøj lige inden flyveren landede, istedet for at stå og bakse med det i lufthavnen når vi havde fået kufferter. Solcreme havde hun på nærmest hele tiden, og derfor er det et must for mig at den er økologisk som denne.

7: Bæresele eller vikle. Koh Samui’s kantsten er meget, meget høje, og meget ujævne. Vi havde jo somsagt klapvognen med, og den blev da også brugt flittigt, men en bæresele eller vikle er virkelig også dejlig at have med – man bliver hurtig træt af at løfte og teamworke om klapvognen. Det er betydeligt nemmere at have baby på maven til de længere ture i byen. Vi har denne her, som er købt i Kære Børn, i Ballerupcenteret.

8: Baby rescue-salve. Jeg ved ikke hvad det er med lige præcis denne her rescue-salve til baby’er – men den redder os hver eneste gang Alba har nogle små røde plamager, myggestik eller lignende. Den er FANTASTISK, og så er den øko. Den hjælper også mig når mine “dutter” er ømme, efter en dag med lidt for meget amning (eller hvis hun feks har nappet).

9: Bleer og vådservietter. De har selvfølgelig begge dele i Thailand, men jeg tør personligt simpelthen ikke tage chancen med dem, da jeg på ingen måder kan læse Thai, og dermed ikke har en jordisk chance for at vide hvilke kemikalier og andet der er brugt. Mine yndlings-vådservietter er disse økologiske, men jeg havde også en enkelt pakke “almindelige” vådservietter med, så jeg var sikker på at have nok.

10: Tøj, tøj, TØJ og mere tøj til baby (især hvis i skal være længe væk). Jeg pakkede en hel kuffert med tøj til Alba, imens jeg gik og tænkte “er det mon for meget?” og Cengiz nikkede og mente at det var det, men at det måtte jeg selv om – det var det IKKE! Jeg havde været i Kære Børn i Ballerupcenteret (ja jeg sværger altså til den butik, de har nærmest alt), et par dage inden afrejse, hvor jeg gik shop-amok i Joha-afdelingen. Joha er økologisk, og så har de en masse der er virkelig luftigt og lækkert, så baby stadig har tøj på, men det næsten føles somom hun ikke har. Selvom hun rigtig meget af tiden kun var iført bar mås eller ble, så skiftede jeg alligevel tøj på hende et par gange i løbet af dagen, feks til morgenmad, og dernæst aftensmad. Alba er så også BLW-barn der får lov at spise som hun vil, og det er ikke altid en spise-smæk tager alt. Hvis du selv mader dit barn og undgår pletter er det måske ikke ligeså nødvendigt.

11: UV-badetøj. Jeg er muligvis lidt overforsigtig, men det sidste jeg vil byde min datter er en forbrænding – og solen var MEGET stærk hvor vi var. Hun var knap et år da vi var afsted, og havde aldrig været rigtigt ude i solen før, så vi var rigtig glade for dragten med tilhørende hat til det sarte hovede. For det meste var hun nøgen eller i badeble, men nogle gange var den altså rar at have. Husk at hænder, fødder, ansigt og hals stadig skal smøres ind i solcreme (der var en der spurgte på insta om det var nødvendigt) Vi havde købt denne her som (great….) er på tilbud nu til ku 223,30,- Haha, det måtte den altså også godt have været da jeg købte den 🙂 Den er i Øko-tex, som jeg virkelig værdsætter.

 

thailandhovede

Alba synes det er enormt spændende når far kigger op fra poolen og siger lyde. Link til dragten i sidste punkt ^^

thailandbaba thailandvandmelon thailandoss

 

Nu er jeg jo også en over-pakker. Det har jeg altid været, fordi jeg er en “just-in-case” type – med alt. Det var ihvertfald de råd jeg kunne give videre på stående fod (siddende, sovende numse, det blev lidt længere end forventet…)

 

God ferie – husk at kys hinanden. Kærlighed er very vigtigt i en familie – og mit allerbedste råd til at rejse er egentlig: Tag det roligt. Stresser man for meget kan baby mærke det, og husk at man aldrig kan være forberedt på alt på en ferie – uventede problemer VIL opstå, og vi fandt hurtigt ud af at puste ud og tage tingene som de kommer – for vi var jo forberedt på den praktiske front (læs: jeg havde jo overpakket….)

 

Ps. Jeg vil gerne henvise til mit indlæg omkring dyre-turisme i Thailand, læs det HER. Thailand er et skønt land, men jeg vil i allerhøjeste grad råde jer (hvis jeg kunne, så beordre) jer allesammen til at boycutte deres dyreturisme – heldigvis er der masser dejlige rescue-centre rundt omkring, bla. besøgte vi dette på Koh Samui med en masse glade hunde og katte, hvor vi også donerede penge til dem – støt IKKE elefant-ridning, tigerne i templer osv. Heller ikke selvom de “ser glade ud” – mange af Thai’erne dernede kan også fortælle at det har de ikke, selvom det ligner det. Besøg istedet rescue-centrene, og natur-reservaterne hvor de kan trives og leve som de bør. Please.

<3

thailandhaengekoeje

thailandhunde

thailandklapper thailandbadekaaber

Kærlighed.

geggo_signatur

… Og det har jeg det godt med.

Wow… Aldrig havde jeg forestillet mig det ville blive til en sådan debat at jeg ærligt fortalte mine bekymringer og tanker om dét at Alba skal starte i vuggestue. Havde jeg vidst at det ville blive til en masse pegen fingre, diskussioner mellem folk, og fordømmende ord kvinder imellem – så havde jeg ikke skrevet indlægget.

 

Hvad får nogle til at tro at de kan bedømme hvad der er bedst for andres børn? “det er bedst for barnet at…” “det er kun dit behov ikke hendes” “børn har ikke behov for socialisering før de er 2-3 år” Ehm, squeeeeeze me, men hvordan filan kan der sidde mennesker der aldrig nogensinde har mødt hinanden og fortælle hinanden hvad der er bedst for DERES børn? Nej. Bare nej. Forældre ved hvad der er bedst for deres børn. Punktum.

 

Alba skal ikke i vuggestue på fuld tid – hun skal størstedelen af tiden være hjemme sammen med mig, og hendes far. Vuggestuen skal ikke bruges som “aflastning” eller som et sted vi afleverer hende for at kunne gå hjem og sidde og glo ind i en væg. Hun skal være i vuggestuen på deltid, og det skal hun fordi at glæden i Alba’s øjne når hun ser et barn på hendes alder, den er så kæmpestor at jeg får helt varme i kroppen, og nej – jeg kan ikke give hende den socialisering selv. Det er fysisk umuligt for mig fordi:

HVIS Alba skulle gå hjemme med mig, hvilket vel at mærke sagtens kunne lade sig gøre, så skulle hun altså med i salonen og på arbejde hver dag. Det synes hun da er rigtig hyggeligt og salonen er også blevet et trygt og dejligt sted for hende at være – men her er ingen andre børn at lege med. Ja så kunne jeg prioritere at være hjemme med hende og finde lege-grupper, men så ville jeg nok også være nødsaget til at sælge min forretning – og lets be honest – vi skal alle have mad på bordet, vi skal alle have en indtægt. Og jeg sætter en stor ære i at tjene mine egne penge – det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre.

 

Så – there you go. Derfor holder jeg ikke Alba hjemme selvom jeg faktisk har muligheden. Fordi at så skulle hun sjældent møde andre børn. Og måske har hun ikke et BEHOV som sådan for det “rent videnskabeligt”, men jeg vil gerne give hende den glæde som hun får hver gang hun ser en jævnaldrende – hun får det fedeste glædesflip 😀

Og og og…. Indlægget var heller ikke lavet for at starte en debat om hvorvidt vuggestuer var bedre end dagplejere – der findes shitty vuggestuer, og der findes shitty dagplejere – ligeså vel som der findes fantastiske af begge dele. Vi er bare faldet over et par shitty dagplejere, og en fantastisk vuggestue der passer til vores behov.

 

Må jeg godt være rigtig glad for min beslutning? Thank you very much 🙂

 

God weekend everybody! En lille bøvs fra mig… Imorgen er jeg god igen 😉

 

img_3538

^^ Lidt rod hist og her – oh well, vi er altså ikke på plads i huset endnu 😀

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Alba har fået vuggestue-plads.

Så skete det, som jeg har gået og været meget spændt og lidt et nerve-vrag over… Alba har fået plads i vuggestue. Jeg har haft så mange tanker omkring det at hun skal i instutition. Egentlig var jeg personligt mest tilbøjelig til at finde en dagpleje til hende – men Cengiz og jeg har bare haft nogle oplevelser med nogle dagplejere som har skræmt os lidt. Selvfølgelig er størstedelen af dagplejere fantastiske til børn – jeg tror bare at det vi har oplevet har gjort os lidt nedslået på dagpleje-fronten. Dette skal absolut ikke lyde somom jeg taler dårligt om dagplejere, jeg har bare været mega uheldig med erfaringen, og det har gjort at vi har valgt en vuggestue istedet.

 

Jeg kunne i princippet også have holdt hende hjemme, hvilket jeg er så heldig og absolut beriget med at være en af de få der har mulighed for at gøre – jeg tjener jo mine penge på vores salon, og så dels på min blog, så det ville sagtens kunne fortsætte som nu, og det har jeg da også kraftigt overvejet. Især fordi jeg stadig ammer hende, og har det her stærke bånd til hende, og derfor vil mega savne hende den tid hun er i vuggestue. Men så tænker jeg også… Er det ikke egoistisk? Er det ikke mine behov, frem for hendes? Vil Alba egentlig ikke have rigtig godt af at være blandt andre på hendes alder? Hendes far og jeg er enige om at det er klart det fedeste for Alba at komme ud og være sammen med andre børn – jeg har ingen veninder med børn på hendes alder, min onkel’s datter Rosalia er lidt over et år, og det er det tætteste vi kommer 🙂 Og hey… Ingen siger jo at hun skal være i vuggeren fra åben til luk – man bestemmer jo heldigvis selv hvornår man henter og afleverer 😉 Så vi skal nok finde en god rytme. Bevares, jeg skal da nok også på et tidspunkt komme til at nyde at have nogle timer med frie hænder og “me-time”.

 

Det bliver hårdt for mig – ingen tvivl. Vi har været nede og se hendes stue, og snakke med pædagogerne, og vi har en tryg fornemmelse. Vi kender også personligt en af pædagogerne der arbejder i vuggestuen (dog på en anden stue end hende) og det giver også en god tryghed. Vi er blevet lovet at ingen børn græder sig i søvn – det var en af de ting vi var blevet skræmt væk ved en af dagplejerne over at få at vide fra en anden – at børnene indimellem fik lov at græde til de faldt i søvn, fordi de ikke havde “hænder nok” og fordi børnene skulle sove på et bestemt tidspunkt. Jeg får kuldegysninger ved tanken om at min datter skulle ligge og græde og kalde på omsorg indtil hun gik kold af ren afkræftning fra at græde. Det har hun aldrig prøvet, og det kommer hun aldrig nogensinde til. Her falder hun i søvn når hun er træt, enten af sig selv, med kys og kram, via amning eller i sin barnevogn – jeg tror ikke på at børn skal “lære at sove“. Jeg tror på at alt kommer naturligt.

 

 

Jeg har det godt med vores beslutning, og jeg har ro i sindet fordi de er så søde og rare i hendes vuggestue. Jeg tror på at vi har valgt det allerbedste for hende – også selvom det slår knuder i min mave ved tanken om at jeg skal aflevere mit barn til en person jeg ikke kender rigtigt. Men havde min menneskelige intuition ikke fortalt mig at der er grønt lys og at alt nok skal gå, så havde jeg heller ikke gjort det. Hun skal jo ikke i vuggestue for enhver pris.

 

God aften everyone – nu vil vi hoppe ud og spise aftensmad med min mor <3

 

dsc_0093

 

zalba

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
Older posts