Historien om min far, og hvordan har vi det idag?

Der er rigtig mange der har efterspurgt et indlæg hvor jeg forklarer lidt om hvordan det var at møde min far. Til de der ikke ved det, rejste jeg i denne sæson af ‘Familien fra Bryggen’ til Thailand for at finde ham, der opholder han sig nemlig meget, selvom han egentlig bor i Danmark. Jeg kunne også have mødtes med ham i Danmark, men jeg følte trang til ikke at være i de omgivelser jeg ellers har set ham, og blive mindet om de negative ting vi har i bagagen, ham og jeg. Hvis vi var på “neutral grund” følte jeg ligesom at han var på hjemmebane, og det ville måske være tryggest for ham når nu han også valgte at sige ja til jeg havde vores søde kamera-hold med. Grunden til jeg valgte at tage mødet med i ‘Familien fra Bryggen’ var dels at jeg synes at det kunne være spændende for jer seere at se den del af “mig”, og den lidt mere følsomme side, men det var faktisk også for min egen skyld – fordi jeg var bange for at være helt alene med ham. Jeg syntes også det kunne være sjovt at opleve en masse i Thailand der kunne komme med i programmet, og det endte også med at blive to rigtig gode, og hudløst-ærlige programmer.

thailandds

Min far og jeg har en lidt fucked up historie. Da min mor var kæreste med ham var han naturligvis ikke narkoman. Han var meget smuk, hun har altid sagt han lignede en indianer, og at alle syntes han var den flotteste fyr på grønttorvet hvor de sammen havde en stand. Han havde langt tykt mørkt hår, og øjne der fik alle kvinder til at forelske sig i ham. Han havde en fantastisk humor, og alle syntes han var sjov. Da jeg blev født, skete der en masse ting, jeg ikke helt er klar over. Men jeg ved at det ihvertfald endte med at min far begyndte at tage en masse stoffer, og min mor nægtede ham at se mig. Han fik et par chancer til at passe mig før stofferne tog over, men han brændte dem, og min mor slog hånden i bordet og kaldte sig selv både far og mor herfra. Da jeg var 11 fik min mor så et opkald – min far var kommet på hospitalet med slem lungebetændelse og nogle andre ting, og vi kunne komme ud og sige farvel fordi nu var det altså tid til at han skulle forlade jorden. Jeg kan huske vi sad i bilen da min mor spurgte mig “vil du gerne ud og sige farvel til din far? Han dør nu, Gegs” Det er et valg der er ret svært for en 11-årig – vil jeg det? Vil jeg sige farvel, til et menneske der i bund og grund kun har lavet mig, vores DNA matcher – but thats it? Jeg tænkte længe over det, jeg har altid været meget mere følsom end min mor og mormor, en lille tænker var jeg, jeg kiggede på min mor og sagde “det tror jeg gerne jeg vil, mor” Vi kørte derud. Her lå han. Manden som havde lavet mig. Min “far”. Han lignte mig ikke. Beskrivelsen min mor havde givet mig af ham passede ikke til punkt og prikke – men han havde jo også været meget hård ved sig selv, og samtidig var han meget syg. Jeg husker han ikke kunne tale, så vi kommunikerede ved at han lavede fagter og jeg talte. En lillebitte smule. Jeg græd ikke. Jeg grinte heller ikke. Jeg var mest bare meget tænksom. Mit navn stod på hans over-arm med skråskrift. Han fagtede at når han blev rask skulle vi ud og rejse, viste han via at lave flyve-fagter. Jeg nikkede bare. Han troede virkelig selv på at han ville blive rask, og så ville vi få et dejligt liv. Jeg havde bare så svært ved at tro det. Jeg husker tydeligt lugten af hospitalet, og den sorte sky der var over mit hovede. Den lugt minder mig stadig om den dag. Jeg sagde farvel, gav et kram og tog med min mor hjem. Jeg græd hele vejen hjem i bilen. Jeg var en følsom lille pige, og stod meget uforstående overfor det hele. Hvorfor lovede han mig en masse, når han døde om lidt?

Efter en uge eller 2 tror jeg, fik min mor et nyt opkald. Min far var blevet udskrevet (eller også havde han udskrevet sig selv? jeg husker det ikke) og var faldet i igen. Faldet i betyder at han var røget tilbage til at være narkoman. Jeg blev ikke skuffet, ej heller blev jeg glad over han var overlevet, det er meget hårdt sagt det ved jeg, men det er nu engang sandheden.

Årene går, og jeg hører historier om at han forsøger at blive clean (clean betyder at være uden stoffer) flere gange. Noget i mig håber hver gang det lykkes, for jeg er et godt menneske og vil som regel folk det bedste. Men i min verden, er det ikke et værdigt liv for nogen at stikke sig selv i armen med en nål. I starten af 2015 hører jeg så at denne her gang er han 100% clean og har været det et godt stykke tid, jeg skriver lidt med ham på facebook, og beslutter at rejse ned til ham. Mange af jer har set afsnittet ellers kan det ses på Viaplay eller TV3play.

THAILAND

Hvordan har vi det så idag? Jamen jeg er rigtig glad for at jeg valgte at rejse ned til ham. Det syntes jeg at jeg skyldte mig selv. Det kunne briste eller bære – enten ville jeg tænke “kæmpe asshole, ham bryder jeg mig ikke om, f…. svigter” eller også ville jeg tænke “fed fyr, livet har været hårdt for ham, han har været hård ved sig selv men alle fortjener en chance til, bedre sent end aldrig” og det blev det sidste. Jeg har tilgivet min far for ikke at være der i 25 år, nogle ville vælge at sige at det handler om prioritering ikke at se din datter i så lang tid, men så nemt er det bare ikke. Nogle er svage, og det var han. Nu ser jeg ham som en af stærkeste og sejeste mennesker på jorden, fordi han valgte at rette ryggen og komme op af det hul han selv havde gravet så dybt – han valgte livet! Jeg har stor respekt for min far, og jeg synes han er fantastisk sej. Jeg var den voksne der rejste ned til ham, men jeg ved godt at det er fordi han har flovet sig. Han har følt sig som en svigter, ingen tvivl om det. Jeg er bare ikke en pige der har ondt af mig selv, og “puha hvor har jeg været svigtet” de kort spiller jeg slet ikke med. Der er ingen tvivl om han er en super fed fyr, med en rigtig god humor og hans personlighed skinner totalt igennem – stofferne har slet ikke ødelagt ham, af hvad jeg kan se. Jeg kan også bedre se vores ligheder nu, en da jeg så ham på hospitalet da jeg var 11. Han ser bedre ud, og man kan se han behandler sig selv ordentligt nu. Og så har han fået en skøn kone, Ing. She’s a keeper! Håber det lykkes dem at lave den baby hun ønsker sig.

THAILANDING

Ing, mig og min mor

At være “far” er en titel man gør sig fortjent til, synes jeg. Derfor er han nu min gode ven. En dag bliver han nok min far, for jeg tror på at har valgt livet en gang for alle – jeg tror virkelig på det denne her gang. Jeg kunne se det i hans øjne nede i Thailand. Alt i alt er jeg rigtig glad over jeg rejste ned til ham, det var en oplevelse jeg ikke ville have været foruden. For jeg mødte en super fed fyr, der helt sikkert fortjener at være i mit liv. Alle mennesker fortjener en second chance – ting tager tid, og vi skal garanteret nok blive far og datter en dag. Livet er for kort til at hade, helt ærligt.

babygegs

Kærlighed.

Kærlighed.

geggo_signatur

Hvem bestemmer hvad vi siger og gør i Familien fra Bryggen?

1011734_692746257421423_1363895552_n

Der er nogle spørgsmål fra jer der går igen, og et af dem er om vi, når vi optager Familien fra Bryggen, bliver ” det der kaldes iscenesat” – om produktionen bestemmer hvad vi skal. Jeg kan godt forstå at nogle tror det, for i rigtig meget TV man ser er det enormt “staget” det hele, og deltagerne får ikke selv lov at bestemme hvad de siger og gør. Dog synes jeg langt mere det ses i noget udenlandsk Reality, deltagere i Danmark kan sgu nok ikke rigtig finde ud af at få det til at se ægte ud – og det kan nogen af dem i udenlandet faktisk heller ikke synes jeg. I virkeligheden synes jeg det er en god ting, for reality bør være REALITY, altså 100% REALISTISK.

Hertil kommer så svaret på nogle af jeres spørgsmål: Bliver der sagt hvad vi skal sige og gøre i Familien fra Bryggen? Jeg har egentlig svaret på det i ovenstående linjer. Svaret er ganske simpelt: Aldrig nogensinde.

vlcsnap-2015-01-16-14h28m52s87

Jeg ville aldrig lave et program om mig og min familie hvis der stod en tilrettelægger og fik lov at fortælle mig hvad jeg skulle sige og gøre – så er jeg jo ikke mig mere? Så er jeg pludselig en person der er “skabt” og altså ikke en jeg kan stå ved. Jeg ville med det samme være tvunget til hver gang jeg begik mig ud i Danmark, at skulle påtage mig den rolle som den person, og det ville for mig være alt for hårdt og jeg ville miste alt mit overskud. For mig er det vigtigt at jeg er MIG. Ingen andre. Stephanie Karma Christiansen, også kaldet Geggo, en pige der nok taler før hun tænker, som er følsom, er knap så skarp på alle punkter, sindssygt klog på andre (hvis jeg selv skal sige det), med en selvtillid i den høje skala, er en lille hystade indimellem, som siger min mening i tide og utide, som har mit hjerte med i alt jeg laver, og som allerhelst gerne vil redde hele verden – selvom det nok aldrig lykkes mig – og allerhelst se godt ud imens alt det her foregår. Det er ikke en person jeg har skabt, men den person jeg er blevet, og nok altid har været.

10929942_1595478964069664_1765171511123859766_n

Vi er så heldige at have en FANTASTISK produktion som kender os rigtig godt – ud og ind tror jeg faktisk. Det tror jeg er en rigtig vigtig detalje for at programmet er så godt som det er (og så at vi er super fede vel, hæhæ) De beder os ikke om at sige dit og dat, eller gøre dit og dat. Højst spørger de os om vi eksempelvis skal på ferie i år, og om de må følge med. Prøv at tænk sig hvis vi skulle spille skuespil. Hvordan pokker skal en dame på 76 der er SÅ meget sig selv hver dag, pludselig spille skuespil? Det ville lyse ud af hende!

Jeg tror de mennesker i Danmark hvor man tænker “det der er en rolle han/hun spiller, sådan er vedkommende ikke i virkeligheden” der er det vigtigt at huske at der ikke er en produktion bag som har bedt vedkommende agere som han/hun gør – personen selv har valgt det for at komme frem i medierne. Jeg har aldrig hørt om en produktion der “lavede” en person, men selvfølgelig er skæve individer interessante – ligesom os, vi handler nok anderledes end så mange andre tit og ofte, og det har vi altid gjort.

rtbdiyxo2ywjjzav5zrt

Jeg vil altid være mig, min mor vil altid være min mor, og Mopper vil altid være Mopper. Det er vigtigt at være sig selv og have sig selv med i alt hvad man laver synes jeg, og jeg kan med stolthed sige at vores 7 sæsoner er optaget med hjertet med i, og jeg kan stå inde for stort set alt hvad der sker – for selvfølgelig er der et par ting man gerne ville have undladt at gøre, i promise you that! 🙂

Be yourself – top hippie-agtigt at skrive ikke? Peace, love and harmony,

11191183_365396410312781_1989192793_n

Kærlighed!

Kærlighed.

geggo_signatur

Mig og min graviditet…

11201687_980042798681290_1001390926_n

Jeg ved at rigtig mange af jer spørger ind til mig og min graviditet, om det nu passer det man læser i pressen osv. Jeg har med vilje undladt at kommentere på det, at svare på jeres kommentarer osv – det har jeg ikke gjort for at være uhøflig eller et asshole, men dels fordi jeg ved at rigtig mange glæder sig til om torsdagen at se Familien fra Bryggen og jeg ville så vidt muligt ikke afsløre hvad der sker i programmet, selvom jeg ved pressen har skrevet nogle ting, og så fordi det har været et ret følsomt emne som jeg lige selv skulle tackle før jeg smed om mig med kommentarer omkring det.

Iaften kl 20:00 på Tv3 kan i høre hvad der skete og hvordan det hele går. Jeg laver også et indlæg her på bloggen hvor jeg fortæller lidt dybere om mine tanker. Der sker selvfølgelig også nogle sjove og hyggelige ting i programmet, Cengiz og jeg er ude og se på ny lejlighed sammen, og min mor og mopper er så søde at “pynte” min røde mazda… Jeg plejer at sige at min mor ligner et jule-træ – i aftenens afsnit gør mit elskede røde lyn også.

Se med i aften kl 20:00 på TV3 <3

Kærlighed!

Kærlighed.

geggo_signatur

En uge tilbage! + klip for aftenens afsnit af Bryggen <3

 11082527_828959823863515_8481115579634035399_n

Åh hvor jeg altså glæder mig! Det her betyder ro i mit hovede, ro i mit sind RO I MIT LIV! Jeg glæder mig så ufattelig meget til denne her dag, og den er liiiiige om hjørnet! BLIV SÅ ONSDAG! Om kun 6 dage flytter C og jeg ind i vores nye lejlighed, og det bliver helt fantastisk, for selvom det ikke er en kæmpe lejlighed så er det vores drømme-lejlighed hvor vi kan… Tja…. Bygge rede om man vil;)

Vi var på shopping til vores nye lejlighed igår, og der fik vi da også lige spenderet over 15.000,- og vi mangler stadig at købe ny sofa, sofabord og et par andre småting. Jeg er typen der får stress i mit hovede når tingene ikke er iorden, så stakkels C må leve med jeg render rundt som en høne uden hovede og teer mig som en utålmodig diva. “SKAT hvordan skal vi nå det hele!” Og C er bare den mest rolige, dejlige gentleman på hele jordkloden “rooooolig baby… Vi når det hele. Vi mangler kun et par ting, og at male. Hør her, sådan og sådan ordner vi det, og så stresser du ned nu!” Han er så god altså. Og jeg er så.. Dårlig? Der skal helst være styr på det NU, ellers er jeg overbevist om at hele jorden bogstavelig talt går under, og al liv på planeten udryddes. Jeg skal have den sofa nu.

11083998_1572662603017967_4159957996977305024_o

Det her er kun en brøkdel af vores shopping.. Resten bliver leveret mandag <3 

Problemet er at vi ikke kan finde den rette. Jeg har kigget overalt på nettet, vi har kigget alle steder og den er ikke til at finde, den sofa der ligger placeret i vores (måske mest mit, C er egentlig ret large) hovede. Og hvad med leveringstid? Og hvad så med når den ankommer, hvis den ikke passer ind til resten af vores ting?  Og hvad nu hvis vi ombestemmer os når vi har bestilt?? …SLAP NU AF, KVINDEMENNESKE!

Alt hvad vi kommer til at have i lejligheden er nyt – det jeg er allermest lalleglad over er vores nye madrasser! Okay, hvem gider sove som en prinsesse???? MIIGGGGG! Srsly, det bliver de mest luksus-drømme, jeg skal bare sove altid når jeg kan komme til det. “Har jeg lige 2,5 minut inden jeg skal ud af døren? Ind i seng med mig!”

 Heldigvis har jeg verdens mest tålmodige mand, som dog sætter mig på plads når jeg er alt for umulius – og det er jeg altså indimellem. Han er altså god for mig. Det er guld værd at dele sit liv med en der vil de samme ting som en selv, og som kender en så godt så han ved lige hvad han skal sige når man er en stress-yrsa.

Nå, jeg vil smutte for nu skal jeg… Faktisk ingenting. Jeg har fri for engangsskyld! Iaften skal jeg ned til Mopper, vi skal se Familien fra Bryggen, der kommer nemlig et nyt afsnit kl 20:00 på TV3 <3 I kan se et klip for aftenen her:

Kærlighed.

geggo_signatur

Mopper-tid! <3

Jeg var hos Mopper her til aften, vi spiste jordskok-suppe med ristet bacon og friskbagt flute, og så Familien fra Bryggen her kl 20:00 på TV3, der var nemlig et helt nyt afsnit <3 Hun er mit et og alt og jeg elsker hende så højt! Hun kan altid få mig til at grine, og jeg føler mig så tryg ved hende. Vi kan snakke om alt (også sex, som mig og min mor jo har liiiiidt svært ved, eller, hun har det fint med at snakke om sit sexliv men ikke mit), og hun støtter mig altid. Og så er hun den sjoveste jeg kender:)

 10994318_1548203775463850_6857296097773337196_n

Man skal huske at sætte pris på sin familie imens man har dem – en lille reminder til jer derude. Nogle gange når i har allermest lyst til at råbe af jeres forældre/bedste-forældre så tænk jer en ekstra gang om – hvad hvis de ikke var her længere? Alt er på lånt tid, også livet. Værdsæt jeres elskede <3 150779_823722917720539_5501197890237746296_n

 

I aftenens program trænede jeg bla. min super sløje knap-så-fitness veninde Burger, hende og jeg har det alt for sjovt sammen hun er min lille gøgler-prinsesse 😀 Se forskellige små klip fra iaften: RIGHT HERE!! 

  11043302_819952058097625_7138936871368215112_o

 

Så i med her til aften? I skal være velkomne til at skrive en kommentar om hvad i syntes om aftenens afsnit her i kommentaren – alt er velkommen (næsten ikk) <3

Kærlighed.

geggo_signatur
    Newer posts