Om at være mor til en 2-år-og-et-par-måneder-årig, og det med ikke at leve op til egne forventninger…

_66p6702

Jesus f… christ hvor går tiden stærkt, ja pardon mit fransk. Jeg har jo lige født min lille pige, jeg er jo lige kommet hjem fra hospitalet fuldstændig udmattet af både søvnmangel og lykke i én stor pærevælling, med kanonkugler til babser og med morgenhår der ligner jeg har løbet marathon i modvind. Eller har jeg? Er der virkelig gået 2 år og cirkus 3 måneder? Hvor blev tiden af, hvem snuppede den, sig det så! Jeg får sådan lidt et chok hver gang jeg tænker på det…

Nåmen anyways… Så går det hele jo nok. For selvom jeg absolut ikke har det der ligner en hukommelse som en elefant (nok nærmere som et dørhåndtag) så kan jeg faktisk huske langt det meste fra hun blev født til nu.

Det der med at skrue forventningerne OP for sig selv…. Overskuds-mor? Hell yeah! Eller noget…

Da jeg fødte hende der sagde jeg til mig selv (og Cengiz): “Vi skal huske at lave barnets bog, at gemme hver en ting fra hende, at notere datoer for hver gang hun gør noget for første gang, osv” Jeg sagde også “selvom hun er en pige, så skal hun altså ikke kun gå i lyserød!” – and would ya look at this…. Barnets bog, den (nej DE, købte da naturligvis TO stk og fik en i gave, intet mindre)  ligger stadig og samler støv i skabet. Måske har jeg noteret hendes fødselsdato, kradset over, fordi jeg kom til at skrive forkert først. Jeg kan ikke præcist fortælle hvornår hun kravlede, jeg kan muligvis se det hvis jeg går mine billeder og videoer igennem (det tæller, gør det ikk’?), og jeg kan heller ikke fortælle dig hvornår hun fik sin første tand, jeg kan dog huske der vistnok kom 2 i undermunden, og at efterfølgende gik der hvidhaj i den, og hun fik sådan 4-5 stykker på en gang. But that’s about it… Jeg har måske noteret det et sted, i dont know. Kigger jeg hendes tøjskab igennem, er det også ret tydeligt at kødpølse-farvet og fesen rosa går igen mere end 500 gange. Det skete altså.

Og ved i hvad? Det er helt okay… Det er det altså. Engang stressede jeg over det, indrømmet. Jeg ville gerne være hende overskudmoren der havde alt sorteret i farve-orden, og farveblyanter der lå i regnbuefarver, lagt i pastel-farvet æske der ikke havde en skramme, med et barn klædt i overskuds-beige (jeg f… elsker beige, okay.) og som havde billeder af hende sorteret i mapper på min tlf, én for hver måned, og måske endda 2 barnets bog, en til hende når hun blev ældre, og en til mig. Shit, det ville jeg gerne. Sådan blev det bare ikke, og det har jeg det ganske cool med NU. Jeg er en mor med stort M, jeg har givet min sjæl til den lille madame, og jeg ville, uden at blinke med øjnene, forære hende stjernerne og månen hvis jeg kunne. Det er vel i bund og grund det det handler om, ikk’? Kærlighed, at imødekomme og omfavne sit lille væsen. Jeg er nok ikke den klassiske mor, det indrømmer jeg gerne. Vi tager tingene stille og roligt, på trods af en stresset hverdag, og har forlængst fundet melodien i vores lille familie. Cengiz og jeg er ikke altid enige om hvordan tingene skal gøres, men vi finder altid ud af det alligevel. Vi supplerer hinanden perfekt.

Jeg havde så høje forventinger til mig selv da jeg fødte Alba, og skal jeg være helt ærlig, så har jeg faktisk overgået dem – bare på andre ting end jeg regnede med. Jeg er en kvinde med mange titler: “Kone”, “Chef”, og “Mor” er nogle af dem, og intet slår den sidstnævnte. Nu er den lille lort (bare rolig speltinder – det er kærligt ment, og jeg lover hun ikke kan læse endnu) begyndt at kalde mig “Stephanie” – hvem pokker har lært hende at jeg hedder dét?? 9 måneder med hende i maven, væske i hele kroppen (især hagen, fedt sted væske, fedt sted) – 28 timers veer, en fødsel uden smertelindrende, og amning i +2 år – jeg fortjener titlen MOR! Helt early engang.

Tak fordi i læste med. Hvor er det skønt at blogge igen. Det skal jeg gøre mig mere i <3

 

dsc04717

Kærlighed.

geggo_signatur

Jul 2017

jul

Så kom vi også igennem julen i år. Hvor er det egentlig vild en forskel på ens julestemning, når man er mor, i forhold til da man ikke var. Jeg har altid godt kunne lide julen, bevares, men det er bare noget andet nu. Jeg glæder mig på en helt anden måde end jeg gjorde før, og jeg kan virkelig mærke hyggen på en totalt anden måde. I år var især speciel – A fylder 2 til februar, så hun forstår så meget mere nu end hun gjorde sidste år.

Vi holdte jul hos min onkel Mikkel og hans kommende kone Lea – og selvfølgelig med deres to unger Romeo og Rosa-Lia, Lea’s forældre, og hendes søster Patricia, og en af Mikkel’s kammerater Martin, som også agerede julemand. Vi havde en vanvittigt hyggelig aften, lige præcis som det skulle være❤️ Ungerne kan hygge sig sammen, og det er somom det hele bare er blevet lidt dejligere med børn i familien. Lille juleaften holdte vi med min dejlige Svigerfamilie. Dem ville jeg ikke undvære for noget i verden.

Alba er i det vildeste dukke-baby-mode fortiden, og er nu den heldige ejer af intet mindre end 6 dukker (5 drenge og en pige, en information i ikke kunne have levet uden) med tilhørende dukkevogn, dukkeseng, 2x badekar (et til hvert køn, what else) sutter, flasker, bleer, skåle, alt hvad der hører til… Hun er i himlen, skulle jeg hilse og sige! 😉 Min julegave til Cengiz faldt i god jord, btw😂 Han fik en rejse til Old Trafford i Manchester og se United – Liverpool på noget han ad stadions bedste pladser – et stk mand walking on water tog jeg med hjem fra juleaften.

Jeg håber i alle havde en fantastisk juleaften med dem i allerbedst kan lide – om i var få eller mange er jo ikke det væsentlige, så længe man har hygget sig og fået kvalitetstid med dem man elsker❤️

 

Der sker snart ting og sager både med bloggen og i mit liv (og nej, jeg er ikke gravid!😉), så jeg kommer til at opdatere noget oftere end jeg plejer. Jeg får nemlig lidt mere tid mellem hænderne her snart – det er både godt og skidt. Jeg skal nok fortælle mere om det så snart jeg kan👌🏼😁

 

26062827_10156861295504186_1757438908_o

“She did it!” 26062682_10156861295534186_1842438472_o 26038066_10156861295499186_817072731_o 26038058_10156861295439186_522887051_o

kiss

All I want for Christmas is you ❤️

biks biks2

 

Så i iøvrigt mit indlæg med nytårs-outfits? Hvis ikke, kan du finde det HER.

Kærlighed.

geggo_signatur

Dubai – go or no go?

Først og fremmest – dette indlæg er ikke sponsoreret – alle anbefalinger, links osv er udelukkende for at være behjælpelig. Jeg tjener intet på at anbefale det.

 

Så er vi rigtig landet, og har pustet ud fra 14 dage i Dubai. Der er rigtig mange af jer der har efterspurgt et indlæg med info om landet, om det er værd at besøge, anbefaling af hotel osv. Så det skal i da have 🙂

 

First of all – så vil jeg gerne lige sige at mange af de advarsler og “dont do it, rød alarm!” kommentarer jeg fik til mit opslag på facebook om “fordele og ulemper ved Dubai?” – de holder altså ikke stik.

5 fordomme jeg fik om Dubai (citeret):

1: “Du skal gå FULDSTÆNDIG tildækket hvis du feks er på shopping. Lange bukser og lang-ærmet trøje er et must

Det passer altså ikke. Vi var i Dubai Mall flere gange – og flere gange så jeg piger i små shorts og strop-bluser (også et par stykker med næsten bare baller – om de har fået en løftet pegefinger senere, i dont know, men jeg så det ikke) Jeg selv gik i en stropbluse og en almindelig nederdel eller en kjole. Jeg kan kun tale for de steder vi var – men der var påklædning ikke et problem. Nu er jeg heller ikke typen der går i hul-kort og dyb udskæring, but still. Jeg var altså heller ikke klædt i heldragt og moonboots, if you know what i mean.

2: “Det er strengt forbudt at kysse og kramme i offentligt rum

Nu er vi ikke det kæreste-par der stikker tungen i munden på hinanden så snart der er rødt lys i fodgæng-overfeltet – men et lille kys, holde i hånd, og generelt være “kærester” uden at oversnave – det var altså helt ok, ihvertfald de steder vi befandt os.

3: “I må ikke bo på samme hotelværelse hvis i ikke er gift

På trods af at vi jo faktisk er gift, så manglede vi på daværende tidspunkt stadig den endegyldige danske underskrift det kræves før man også er lovligt gift på dansk jord – dvs. vi havde stadig forskellige efternavne og de kunne derfor ikke vide vi rent faktisk var gift. Vi blev ikke spurgt, eller bedt om at vise vielses-attest.

4: “Du må ikke vise dig i bikini ved pool-område, du skal være tildækket der også, så jeg anbefaler en dragt med lidt lange short og lange eller tshirt ærmer

Jeg var i bikini, og jeg er altså både stor barmet og stor-numset (is that even a word?) – alle var iøvrigt iklædt bikini og badedragt. Ingen dykkerdragter var nødvendige.

5: “De kaster sten efter kvinder der ikke er iklædt hijab eller burka

Altså, jeg så masser piger i små shorts og toppe – de kom ikke hjem med blå mærker.

 

Dubai er et arabisk land, landets indbyggere er muslimer, og vælger man som turist at rejse til et land der lever efter Islam, så er man selvfølgelig nødsaget til at indordne sig deres regler, det gælder iøvrigt alle lande og alle pågældende religioner. Man må og skal respektere landet og menneskerne der bor der – vi vælger jo at besøge DERES land. Jeg synes det er SÅ ærgerligt man får kastet alle de fordomme i nakken omkring Dubai, Islam og alt hvad Dubai står for. Jeg fik et HELT andet indtryk, og er simpelthen så glad for at vi valgte at tage afsted alligevel. Nu har jeg aldrig været det der minder om fordomsfuld omkring Islam, tværtimod, men jeg er bange for nogle der læste med i tråden måske kunne have dannet sig et forkert billede af landet og det’s indbyggere. For i Dubai oplevede jeg ikke det der minder om rascisme imod os – SLET ikke. Alle vi mødte var imødekommende, smilende og søde – ligesom vi var overfor dem. Der er mange der tror Islam er lig med fjendtlighed, det er så ærgerligt, for hvis man gider sætte sig bare en brøkdel ind i kulturen vil man finde ud af det ikke er tilfældet. Islam er en fredelig religion. Det har jeg altid vidst – men da jeg lavede tråden gik det op for mig hvor mange der tror anderledes.

Amning i Dubai?

Jeg ammer stadig Alba (yes i do – det er vores valg som vi har det godt med) – det tænkte jeg også betød at offentlig amning ikke er så velset. Alba bliver kun ammet yderst sjældent – men feks. til lur er babs altså bare verdens bedste sove-medicin, færdig bum. Her skal man altså bare vælge de baby-rum der nu engang er lavet flere steder, eller et toilet. Normalt plejer jeg at sige jeg ikke vil forvises til et offentligt toilet for at amme mit barn – men JEG har nu engang valgt at rejse til et land hvor det ikke er velset, så jeg indordner mig selvfølgelig og respekterer dette. I Danmark er det noget andet. Hvis du får gag-refleks i din clubsandwich over jeg ammer mit barn ligeså diskret, så skal du være venlig til at snuppe det offentlige toilet at spise på, det bliver ikke mig der går derud ihvertfald.

Om selve hotellet:

Hotellet vi boede på hed Anantara Hotel & Resort. Det ligger på “the palm” Link til hotellet HER. Vi valgte at booke det der hed “Deluxe Lagoon Access” hvilket betød at vi havde en lille terrasse til vores rum, med direkte adgang til poolen. Man kan sagtens vælge et billigere alternativ og så ikke få Lagoon Access. Vi synes bare det var rart i forhold til Alba, og lur, og fred og ro. En ting jeg klart vil huske at påpege til folk er at der ikke er billigt. Anantara er bestemt heller ikke en undtagelse. En dåsecola med room-service lå på knap 100 DKK. Det var selvfølgelig billigere ude på restauranter osv – men Anantara er ikke et af de billige hoteller. Det skal man lige have i mente hvis man vælger det som destination. Jeg synes Dubai er et super fedt land – vi tog afsted for REN afslapning og for at vores datter kunne få lov at bade og hygge sig, og flere har på min instagram været undrende over vi ikke var på ørken-safari, og andre af de fede ting man kan lave der – men det var ikke målet med turen. Vi oplever tit en masse ting på ferie, og vi var da også rundt og se nogle forskellige ting osv – men hoveddelen af vores ferie blev tilbragt ved poolen, især fordi Alba er blevet den vildeste vandhund – hun var ikke til at rive væk derfra 🙂 Og så bliver hun så lækkert brun… Ligesom sin far. Længe leve de tyrkiske gener 🙂 Hotellet havde et service-niveau der var udover al forventning – jeg har besøgt mange lande, mange hoteller og er der en ting jeg vægter højere end noget andet – så er det god service (ligesom i min egen forretning) – Anantara’s service var FANTASTISK! Ikke en finger at sætte der. Maden på de forskellige restauranter (der er vistnok 6 eller 7 forskellige, vi prøvede de fleste) er direkte udsøgt, og morgenmads-buffeten er den bedste jeg nogensinde har fået. Der var pandekage-station, ægge-station der lavede lige de æg du ville have (ikke kun scramble, spejlæg og kogt – også eggs benedicte, og alverdens andre slags), der var alt, og jeg mener ALT! Jeg kan i dén grad anbefale Anantara og skal vi afsted til Dubai igen, så tror jeg vi vælger det. Alt personale talte engelsk – også til hinanden, det var virkelig rart og man følte sig enormt budt velkommen på den måde.  Hotellet har iøvrigt en privat strand.

dubaianan

dubaiii dubaiiia

Var hotellet børnevenligt?

Anantara er i dén grad børnevenligt. Der er faktisk også en teens-club, og så er der en dejlig legeplads Alba også hyggede sig med. Til Crescendo som er restauranten man spiser morgenmad på er der også legerum. Børn er meget velkomne, og de sælger badedyr og udstyr til børn. Personalet er virkelig gode til børn, og alle var vilde med Alba. Det er de helt sikkert med alle børn, men følelsen af at de virkelig godt kunne lide ens barn, var rar. Hvis hun pylrede, skreg eller lignende så var de altid søde. Det var dejligt man som mor aldrig følte sig som et irritations-moment med sin overtrætte lidt-mere-end-halvanden-årige. En ting der slog mig var at på alle deres restauranter og i roomservice menuen var der nøje sat tegn ved de forskellige allergener osv der kunne være i maden – Alba må ikke få mælke-produkter, og var der det i stod der (D) udfor maden. Det var en kæmpe hjælp! Var retten vegetarisk stod der (V) og indeholdt den fisk stod der (F) – det var virkelig dejligt at man ikke behøvede spørge.

dubaiaiaiai

Min lille havfrue lærer at svømme…. #stoltmor

Iøvrigt:

 

… Er Dubai Mall det vildeste shopping-center jeg nogensinde har set i mit liv. Det er vistnok også verdens største. Det er OGSÅ for børn – ikke kun pga den øverste etage der har alverdens designer-butikker til de små (kids dont give a shit anyway…) – men fordi de har et kæmpe akvarie med hajer og alt muligt man kan gå ind i, og så svømmer de over og forbi én. Lige ved siden af det ligger Rainforest Café – en restaurant der er lavet som en jungle, med (falske) aber, elefanter osv. Hver 15. minut er der “tordenvejr” i junglen og lyset blinker og dyrene bevæger sig og siger lyde – det var et KÆMPE hit hos Alba (mange af jer har nok set det på min Insta Story) 🙂 Maden er overraskende god derinde – jeg havde ikke særlig høje forventninger, men det var ganske lækkert faktisk. Skal man til Dubai må og skal man besøge Dubai Mall – og har man unger med, er Rainforest Café en klar anbefaling. Tak til min søde følger der anbefalede den på min facebook! Den var et hit.

ferie2

dubairainforest dubaireiiinn

dubairain

 

 

 

Når vi er på ferie er det på vores datters præmisser – simple as that. Hun er på fremmed grund, og det er vores ansvar at sørge for hun hygger sig og føler sig tryg. Sådan er det nu engang at være mor og far med barn på ferie – ens egne behov kommer sidst. Vi havde en SKØN tur, og Dubai kan i dén grad anbefales. Også med børn <3 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Viva españa og update på La’ Lotus

vacayyyyyyt

At rejse er at leve – især når man rejser sammen med de mennesker man allerbedst kan lide. Vi, Cengiz, Alba, min mor og jeg, er rejst til Spanien på ren FERIE. Uden kamerahold, uden nogle planer, uden nogle forventninger andet end afslapning og kvalitetstid. I kender godt det når man bare glæder sig til at rejse – det gør man vel altid – men kender i det, der er stor forskel på at glæde sig, til virkelig at TRÆNGE til ferie. Jeg har det sidste, temmelig meget.

Livet hjemme i Danmark går nemlig stærkt fortiden. Jeg er god til at huske at stoppe op og nyde det, det er jeg virkelig, men jeg er ikke god til at huske og holde fri og “lægge hovedet væk”. Salonen (La’ Lotus) kører ellers faktisk på skinner fortiden. Vi har nu så mange bookinger at vores ansatte ikke længere har tid til at tage telefonen, booke kunder ind, tage imod kunder, lave kaffe og the osv – vi går jo højt op i at alle skal føle sig velkomne og blive taget pænt imod, så vi har set os nødt til at ansætte en super skøn “receptionist” (Patricia), og selvom det selvfølgelig er en ekstra lønning og dermed udgift for os – så er hun alle pengene værd, med sit bidrag i både humør, og de små ting i salonens dagligdag. Udover det, har vi også fået en ny vippetekniker – og gud hvor var det bare fantastisk at vi fik det. Jeanne, som hun hedder, var prikken over i’et i salonen og guds gave til øjnene, med sine fantastiske evner. Hun er SÅ dygtig, jeg tror aldrig jeg har set noget lignende og så er hun sød, stabil og sådan et dejligt menneske. Monica, vores kosmetolog, har været der siden dag 1 og hende vil vi aldrig af med, hun er bare fast inventar og en SÅ vigtig del af salonen – hun er intet mindre end fantastisk, og Desirée vores negletekniker og micropigmentist er også guld værd med sit dejlige hjerte og sit mega fantastiske håndværk. De piger fortjener allesammen alverdens ros – for NØJ hvor gør de det bare godt. Jeg er så stolt af dem allesammen. Det er somom puslespillet er ved at falde på plads, og vi har fået det crew vi ønskede os. Det er absolut ingen dans på roser at være selvstændig, men med et crew som dem, gør det alligevel hverdagen en del lettere for mig og Cengiz. Så kan man sagtens tage på ferie med ro og tryghed i sindet. I’m so happy <3

Vi fifler også med optagelser fortiden, det er endnu ikke offentliggjort til hvad, men det bliver godt! Karma har parret, Alba udvikler sig og farer rundt overalt nu hvor hun er en gående tumling der så småt er talende også. Livet går stærkt – og nuujjj hvor skal man huske at nyde det. Jeg synes C og jeg er ekstremt gode til det faktisk og også gode til at være kærester selvom vi har travlt. Cengiz er især god til at huske stadig at klappe mig i måsen, og fortælle mig jeg er smuk – han er generelt god til at holde romantikken ved lige, og gud hvor er det vigtigt. Jeg hører om så mange mænd der “falder hen” og glemmer at rose deres kæreste (og kvinder også for den sagsskyld) – men jeg synes faktisk vi er ret gode til det! 🙂

vacaybennn

 

Lige nu er vi i Benal Madena, hvor vi har lejet et mega lækkert hus med egen pool lidt oppe i bjerget. Alba er heldigvis et af de lettere børn at have med på ferie, hun sover en del mere til middag end hun plejer, og det er jo første gang vi har hende med som gående – og det er altså ekstra hyggeligt (ikke mindst for armene) men man skal også huske at hun på 2 sekunder kommer fra A til B nu, så man skal virkelig have øjnene med sig 🙂 Det er så dejligt at min mor og C er så gode venner, og vi kan rejse sammen. Det er tit og ofte “dem imod mig” – de har en tendens til at holde sammen konstant, glæder mig til Alba bliver stor nok og forhåbentlig kan være lidt på min side… Og så igen, hun er jo fars pige…. 🙂

 

Flere ferie-updates en af dagene – vi har kun været her i 5 dage. Vi nyder varmen, og sender solskins-tanker til Danmark <3

 

Møs

vacayyyyy vacayyy vacayyyyyyyy

vacayvacayvac

vacay

Kærlighed.

geggo_signatur

Selvfølgelig er mit liv ikke lyserødt.

 

blodnyny

Jeg sidder her i min have og kigger på mine to hunde lege, og føler mig ovenud privilligeret. Jeg har min lille kernefamilie, vi bor i et dejligt hus i Dragør, min lille datter sover middagslur ovenpå, solen skinner og her dufter af nyslået græs. Far er i salonen og renovere, fordi vi har fået bygget et nyt lokale til vores kosmetolog, og det skal spartles, males og alt det der jeg ikke har forstand på. Han knokler, og her går det virkelig op for mig hvor vigtigt det er at vi er to om salonen. Vi supplerer hinanden så godt, og ordner tingene mere eller mindre 50/50. Snart har salonen fødselsdag og der vil jeg lave et indlæg om status for salonen, hvordan det går i forhold til forventninger osv.

 

Nogle mener at jeg får mit liv til at fremstå lyserødt, og fejlfrit. Det gør jeg ikke. Jeg deler ikke alt om mit liv – selvfølgelig gør jeg ikke det. Fordi vi har et tv-program betyder det ikke at vi vender vrangen helt ud på os selv uden at holde noget privat, slet ikke. Jeg er ikke fan af at hænge mit beskidte vasketøj til tørre. Bevares, indimellem går bølgerne da højt også på tv, og det skal der da være plads til. Jeg får det bare skidt over at læse når folk hænger hinanden ud, og sviner deres familie til offentligt. Det kommer jeg aldrig til at gøre, og slet ikke med dem jeg elsker. En anden ting er, at jeg bestemt heller ikke er typen der brokker mig vidt og bredt hvis jeg synes der er et problem i mit liv. Så løser jeg det, eller prøver på det, finder evt det bedste alternativ og kommer videre. Hvis mit liv fremstår lyserødt og fejlfrit, så er det nok fordi jeg ser anderledes på tingene end mange andre gør. Jeg dvæler sjældent i negativitet, og tager nok tingene lettere end de fleste. Jeg finder somregel noget positivt ved alt, og det er nok min redning. Mit, tiltider, lalleglade sind. Dumme, om man vil. Der er da ting der er hårde – bevares. Lyserødt vil jeg ikke kalde det. At være mor til en halvanden-årig, selvstændig forretnings-kvinde, blogger, familiemenneske, og samtidig lave et tv program er ikke en dans på roser altid. Misforstå mig ikke – jeg ELSKER det jeg laver, ellers havde jeg fundet på noget andet. Men tiltider, jo så er det da hårdt at få det hele til at spille. Når det hele går rigtig stærkt, og jeg føler mig overrumplet af projekter og ting jeg skal, så priser jeg mig lykkelig over at have det forhold jeg har. Mange spørger “skændes i aldrig?” og jo – bevares, vi er da begge temperamentsfulde, og kan diskutere og være uenige ligesom alle andre. Men vi råber og skriger aldrig, eller er derude hvor vi er ved at gå fra hinanden. Vi har ligesom en melodi, og nogle noder som vi begge kender så godt – og vi er sindssygt gode til at få tingene til at spille, og samtidig huske hinanden og at være KÆRESTER. Vi er one hell of a team, og uden Cengiz havde mit liv ikke været nær så fedt som det er nu. Vi har meget samme idéer, og samme mål i livet, og prioriterer familie og forrentings-livet fremfor noget andet. Great minds think alike, er det ikke det de siger? 🙂

 

Så nej, mit liv er ikke lyserødt selvom det indimellem fremstår sådan. Jeg kan også have dårlige dage, og dage hvor jeg føler det hele vokser mig over hovedet, dage hvor jeg føler mig som en dårlig mor, og dage hvor jeg snerrer og er en dårlig kæreste – men jeg tager mig selv i det så hurtigt som muligt, hanker op i mig selv og husker mig selv på hvor priviligeret jeg er. De dage kommer meget sjældent, men de kommer. Og de er en del af livet – når man selv har valgt at have travlt, og gang i mange ting og samtidig er en følsom person med perfektioniste tendenser.

 

En ting er dog stensikkert: Jeg ELSKER mit liv <3

 

blodnynynynynynyny blodnynyny thailandfarogdatter

Kærlighed.

geggo_signatur