11 hurtige (okay langsomme) om mig

Jeg sad idag og tænkte på hvor ofte jeg egentlig får de samme spørgsmål – så venner…

Jeg har her lavet et lille indlæg med 11 (ud af mange af de) spørgsmål jeg får på daglig basis (i tilfældig rækkefølge) – jeg prøvede at fatte mig kort, men det er virkelig ikke min stærke side:

“Er det ikke skide irriterende at have et kamerahold rendende efter sig hele tiden?”

Vi har på ingen måder et kamera i hælene 24/7 -selvom jeg godt ved mange tror det. Faktisk optager vi kun når der er noget vi føler ville være sjovt at have med i vores program. Det foregår nemlig sådan at vi ringer eller SMS’er til vores søde tilrettelæggere hvis der er noget der ville give mening at lave fjernsyn på. Det kan være de siger “ej det er fjollet Gegs, den tager du bare uden os” eller måske “lad os se hvad det kan” – men oftest “Oh yes Gegs du er genial! ” (Okay måske formuleret anderledes, men nu er det her min blog så jeg bestemmer mit level af awesomeness…. Haha)

“Hvordan har du det med pressen? I lever jo af dem, ikke?”

Jeg er hverken gode eller uvenner med pressen – de er der sådan set bare… Jeg prøver indimellem at samarbejde med dem, men det er virkelig få jeg udtaler mig til – men lever af dem??? Glem det…! Lever allerhelst uden dem. Deres clickbait overskrifter bidrager ikke til andet end deres egen reklame-penge (that’s how they make money) – de snupper fra min blog, og oftest trykker folk ikke videre ind på min – hvilket betyder jeg får ingenting ud af deres artikler… Udover at mine følgere bliver møgforvirret når de, i et kækt øjeblik, narrer folk til at tro at Geggo skal have “en ny baby” – hvor der så, inde i artiklen når folk har trykket ind og dermed givet dem indtjening, kan læses at det faktisk bare er en ny butik der menes. Det er fjollet, men flere bloggere benytter sig af samme metode -jeg har faktisk endda selv forsøgt mig med det, fordi jeg troede at det var da sådan man gjorde?? – men jeg har ikke samvittighed til det, og stoppede derfor med det hurtigt. Jeg vil hellere have fedt indhold, der fanger, end overskrifter der fanger, for så at skuffe læseren… Når alt det er sagt, så findes der heldigvis søde journalister derude. En af dem arbejder faktisk for Ekstra Bladet, og hende gav jeg en udtalelse forleden.

Skal Alba snart være storesøster?

Jeg synes jeg svarer på det spørgsmål hver eneste dag fortiden, haha… Læs mere om dét lige HER.

 

Hvor og hvornår skal i giftes?

Hvor og hvornår vi skal giftes må i vente med at se til den nye sæson af Familien fra Bryggen – sorry venner!

Hvilke andre realitystjerner eller bloggere er du venner med?

Faktisk er det kun Anna Due som jeg har kontakt med fra den verden – generelt er jeg ikke typen der har en million veninder, jeg vælger mine venner meget omhyggeligt, og vil hellere have få rigtig gode veninder, end en million semi-tætte. Jeg har selvfølgelig mange bekendtskaber, også som jeg aldrig ville være foruden. De er dog ikke offentlige personer. Selvom Anna og jeg ikke ses så tit, så har hun altid en helt speciel plads i mit hjerte.

Vil du lave andet TV end Familien fra Bryggen?

Umiddelbart har jeg det rigtig fint med kun at lave Bryggen – vi kender produktionen, vi ved vi ikke bliver klippet som noget der er løgn, og vi har generelt bare en god balance og et fantastisk samarbejde med Metronome og TV3. Jeg har svært ved at se hvad det skulle være, men alright, Robinson har altid været en drøm, og ligesom SÅ mange andre, kunne Vild med Dans da også være grineren – men jeg tror Robinson ville være for hårdt pga den lange periode jeg ville skulle være væk fra Alba (og Cengiz selvfølgelig) – der er dog én ting i fremtiden som er på tegnebrættet, de inkluderer dog kun undertegnede, og ikke Alba og Cengiz – men jeg må ikke sige hvad det er, før alle detaljer er faldet på plads – men det er stort. Alba skal, så længe jeg bestemmer, ikke deltage i andet end Familien fra Bryggen.

Hvordan har du det med haters, og har du mange af dem?

Først og fremmest, så nej, jeg har bestemt ikke mange haters – det kunne i dén grad være værre. Jeg er virkelig heldig at have SÅ mange søde følgere og “fans” eller hvad man kalder dem – jeg føler mig blessed. Jeg læser ikke længere kommentarer på artikler om mig, for læser jeg om andre kan jeg se at hate fylder det meste af kommentarfeltet – selv på en artikel om en lille bebs med kræft så jeg at folk dyrkede had og negativitet. Folk sidder i deres negative lille boble i deres ynkelige liv og hader andre mennesker, men ingen af dem ville nogensinde gå hen til den pågældende og turde sige det. Jeg ryster på hovedet når folk skriver negative ting til mig på mine sociale medier, trækker på smilebåndet og, oprigtigt og 100% ærligt, priser mig lykkelig over hvor fucking fedt et liv jeg har, og trykker ‘bloker’. Det tager 1,5 sekund, og så er jeg videre i teksten. Livet er for kort til at lade hadefulde mennesker fylde i det. Smil, bloker, videre 🙂

Hvorfor bliver Burger kaldt for Burger, og hvad hedder hun rigtigt?

Burger hedder rigtigt Lea Engelhardt Jakobsen og er fra Amager. Hendes kaldenavn ‘Burger’ er virkelig ikke nogen fantastisk, kæmpestor historie – det kommer sig af en dag vi var i byen i Aalborg, hvor alle tøserne efter byturen, var gået på McDonalds, undtagen Lea, hun havde lagt sig op i en fremmed’s sofa ovenpå diskoteket. Lea er typen der virkelig har det allerbedst nøgen, free the boobies, og havde derfor også taget alt sit tøj af da vi endelig fandt hende i den fremmede velour-sofa. Her lå hun så, splitternøgen, og småklukkede af grin over sig selv (det gør hun tit) – hun fik så den mega-fede idé, om hun ikke skulle prøve at gribe en af vores ny-indkøbte burgere – med munden. Nanna, der dengang ikke kendte Lea særlig godt, kiggede på mig, lidt små-tøvende, og jeg trak på skuldrene “prøv” – Nanna tog så en big tasty (McDonalds-kendere ved at det er en relativt gigantisk burger) og ikke kastede, men tyrede i skærmen på Lea – der naturligvis lå badet nøgen i tastysovs, smelteost og salatstrimler… Hun spiste stadig burgeren, som hun i sin brandert følte (og råbte) at hun havde født… Såeh… Man skulle nok have været der…

Hvordan har du det med at din mor er flyttet til Spanien og har du fortrudt du/i ikke er en del af det?

Jeg savner min mor hver eneste dag helt ekstremt – men jeg kan virkelig godt unde hende at udleve sit eventyr. Hun er så god til at drive det b&b (især nu hvor hun er alene om det!) og hendes eventyr ser bare SÅ fedt ud. Jeg fortryder dog ikke ét sekund vores beslutning om at blive hjemme – for at være ærlig, så ville vi aldrig kunne samarbejde med hendes daværende partner – jeg ønsker ikke at udstille nogle negativt, og det vil jeg gøre hvis jeg går yderligere i detaljer, så dén lader vi ligge for nu. Min mor er en power-kvinde, der altid gør hvad hun vil – og jeg er overbevist om at hun nok skal vende hjem en dag – jeg håber det ihvertfald. Jeg elsker hende overalt på jorden, ligegyldig hvilken del af verden hun bosætter sig i. Vores bånd kan aldrig brydes – men stod det til mig kom hun hjem fraaaaaa nu af, haha!

Tjener du mange penge?

“Mange penge” er jo relativt, og svært at bedømme. Jeg er bestemt ikke stenrig, eller mange-millionær – jeg har en stor kærlighed til designer sko og tasker – men kigger man på mit hjem, flyder det ikke i designer-stuff. Jeg prioriterer, og jeg sparer op – sidstnævnte har jeg iøvrigt altid gjort. Jeg flyttede hjemmefra utrolig tidligt, og min mor lærte mig hurtigt at tjene mine egne penge, og at huske at lave en opsparing. For det er jeg hende evigt taknemmelig. Jeg har aldrig været, og kommer aldrig til, at være afhængig af andre økonomisk. Mange tror at jeg kun tjener penge pga vores tv-program, men faktum er at jeg ALTID har tjent penge – og altid har kunne finde ud af at spare op. Da jeg var 15 havde jeg 3 jobs, og nærmest ingen nattesøvn. Jeg elskede det rush det gav at tjene mange penge, og satte en stor ære i at betale mine egne regninger. Det var tidligere end de fleste, men jeg elskede det – og fik jeg brug for det, var min mor der selvfølgelig til at hjælpe mig. Jeg har dog altid fået det til at give mening.

Alle skriver bøger og laver sange fortiden. Kommer der snart en selvbiografi eller en sang fra dig også?

True, det stikker helt af fortiden, haha! Der kommer aldrig en selvbiografi fra mig. Jeg har min blog her, hvor jeg kan skrible ned, alle de ting jeg går og tænker på og spekulerer over – jeg har fået at vide at jeg skriver godt, og at mange gerne vil høre om feks. især min barndom – men jeg har ikke lyst til at udpensle den og mit liv generelt i en bog. Jeg sprang fra bog-projektet med min mor og Mopper, og det gjorde jeg da jeg hørte forfatteren sidde og læse alt det op jeg havde fortalt – jeg fik en form for klaustrofobi, og følte at jeg tog hele mit liv, og blottede det på en HELT anden måde end vi gør i Familien fra Bryggen. Jeg ved godt at mange er overbeviste om at vi deler alt i programmet, og ja vi deler meget. Det kan dog ikke sammenlignes med en bog, med ens private tanker, oplevelser og liv penslet ud ned til mindste detalje. I må nøjes med bloggen her – hvor jeg faktisk også tit skriver mange personlige ting. Der kommer dog måske en anden bog fra mig some day – dog ikke en selvbiografi, men en sjov en af slagsen!  Og lige for at svare på det sidste: Nej. Ingen sange herfra… Og hvor er der efterhånden mange realitydeltagere der måske burde genoverveje deres nye forsøg på en sangkarriere, haha. Med det sagt så er det bare super fedt at de hygger sig med det – det er det vigtigste. Jeg hygger mig så bare med nogle andre ting 😀 (…Skal vi vædde med pressen snupper netop dette spørgsmål og vender det til noget med “stop jer selv realitydeltagere!” 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Wedding coming up!

I øjeblikket går vi og lægger planer… Vi skal nemlig giftes igen! Det ved en del af jer godt – årsagen er flere, og mange har spurgt hvorfor jeg endnu ikke har ændret navn til ‘Salvarli’ eller status til ‘Gift’ på Facebook osv – well… Lige dét er der en helt særlig årsag til – den får i at se i ‘Familien fra Bryggen’ til efteråret. Faktum er ihvertfald, at vi skal giftes – og datoen er helt fastlagt – men stadig lidt hemmelig… Sorry, guys! Jeg kan dog Vi er jo gået igang med planlægningen for alvor, og nu kan jeg godt mærke ‘its getting real’ – hold nu k…. hvor er der meget man skal have styr på. Jeg glæder mig simpelthen så meget at jeg ikke kan beskrive det. Vi har vist (næsten) fundet ud af hvor det skal holdes, hvornår, og hvem der skal have de forskellige roller som toastmaster osv – vi mangler bare liiige at spørge de pågældende… Tænk hvis de siger nej? Det kan jo egentlig godt ske… Well, SÅ tager vi den derfra, haha. Indenfor de næste par uger, skal der sendes ‘save the date(s) ud’ – jeg er i fuld gang med at lave dem selv. Man er vel en lillebitte smule kreativ… Prøver ihvertfald. Tænk engang at jeg skal være en ægte brud – og jeg har endnu ikke fundet kjolen – faktisk går jeg ikke SÅ højt op i det (endnu…). Den må egentlig gerne falde på plads i sidste øjeblik, det går nok. Det vigtigste er alt det der skal ske og hvad vi skal. At vi får den dejligste dag, allesammen, og at jeg bliver gift med ham jeg elsker. …Nåja, og en smuk kjole vil jeg da gerne have, bevares – det skal jeg nok også få – der er bare andre ting på listen lige nu, der skal ordnes – mange ting, haha! 🙂 Det er egentlig lidt tomt et indlæg – for jeg kan jo ikke afsløre en fløjtende fis, det kan man aldrig med sådan noget, gæsterne skal jo også have deres overraskelser! Jeg havde bare sådan lyst til at råbe det: “VI SKAL GIFTES!!” (igen….!) Gud hvor jeg glæder mig til det hele…

Jeg rækker lige ud til jer, kære læsere!

Jeg er helt ny i bryllups-gamet, og skulle der sidde nogle derude med nogle vildt fede links og anbefalinger til pynt, mad, bryllups-kager, anything der kan give inspiration til planlægningen, så vil jeg blive så glad for en mail på geggobooking@gmail.com – jeg kan bruge alle de tips der findes, for jeg er helt grøn, og selvom Google er min ven, så er personlig erfaring bare tit guld værd. På forhånd tak, venner 🙂

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Om at være mor til en 2-år-og-et-par-måneder-årig, og det med ikke at leve op til egne forventninger…

_66p6702

Jesus f… christ hvor går tiden stærkt, ja pardon mit fransk. Jeg har jo lige født min lille pige, jeg er jo lige kommet hjem fra hospitalet fuldstændig udmattet af både søvnmangel og lykke i én stor pærevælling, med kanonkugler til babser og med morgenhår der ligner jeg har løbet marathon i modvind. Eller har jeg? Er der virkelig gået 2 år og cirkus 3 måneder? Hvor blev tiden af, hvem snuppede den, sig det så! Jeg får sådan lidt et chok hver gang jeg tænker på det…

Nåmen anyways… Så går det hele jo nok. For selvom jeg absolut ikke har det der ligner en hukommelse som en elefant (nok nærmere som et dørhåndtag) så kan jeg faktisk huske langt det meste fra hun blev født til nu.

Det der med at skrue forventningerne OP for sig selv…. Overskuds-mor? Hell yeah! Eller noget…

Da jeg fødte hende der sagde jeg til mig selv (og Cengiz): “Vi skal huske at lave barnets bog, at gemme hver en ting fra hende, at notere datoer for hver gang hun gør noget for første gang, osv” Jeg sagde også “selvom hun er en pige, så skal hun altså ikke kun gå i lyserød!” – and would ya look at this…. Barnets bog, den (nej DE, købte da naturligvis TO stk og fik en i gave, intet mindre)  ligger stadig og samler støv i skabet. Måske har jeg noteret hendes fødselsdato, kradset over, fordi jeg kom til at skrive forkert først. Jeg kan ikke præcist fortælle hvornår hun kravlede, jeg kan muligvis se det hvis jeg går mine billeder og videoer igennem (det tæller, gør det ikk’?), og jeg kan heller ikke fortælle dig hvornår hun fik sin første tand, jeg kan dog huske der vistnok kom 2 i undermunden, og at efterfølgende gik der hvidhaj i den, og hun fik sådan 4-5 stykker på en gang. But that’s about it… Jeg har måske noteret det et sted, i dont know. Kigger jeg hendes tøjskab igennem, er det også ret tydeligt at kødpølse-farvet og fesen rosa går igen mere end 500 gange. Det skete altså.

Og ved i hvad? Det er helt okay… Det er det altså. Engang stressede jeg over det, indrømmet. Jeg ville gerne være hende overskudmoren der havde alt sorteret i farve-orden, og farveblyanter der lå i regnbuefarver, lagt i pastel-farvet æske der ikke havde en skramme, med et barn klædt i overskuds-beige (jeg f… elsker beige, okay.) og som havde billeder af hende sorteret i mapper på min tlf, én for hver måned, og måske endda 2 barnets bog, en til hende når hun blev ældre, og en til mig. Shit, det ville jeg gerne. Sådan blev det bare ikke, og det har jeg det ganske cool med NU. Jeg er en mor med stort M, jeg har givet min sjæl til den lille madame, og jeg ville, uden at blinke med øjnene, forære hende stjernerne og månen hvis jeg kunne. Det er vel i bund og grund det det handler om, ikk’? Kærlighed, at imødekomme og omfavne sit lille væsen. Jeg er nok ikke den klassiske mor, det indrømmer jeg gerne. Vi tager tingene stille og roligt, på trods af en stresset hverdag, og har forlængst fundet melodien i vores lille familie. Cengiz og jeg er ikke altid enige om hvordan tingene skal gøres, men vi finder altid ud af det alligevel. Vi supplerer hinanden perfekt.

Jeg havde så høje forventinger til mig selv da jeg fødte Alba, og skal jeg være helt ærlig, så har jeg faktisk overgået dem – bare på andre ting end jeg regnede med. Jeg er en kvinde med mange titler: “Kone”, “Chef”, og “Mor” er nogle af dem, og intet slår den sidstnævnte. Nu er den lille lort (bare rolig speltinder – det er kærligt ment, og jeg lover hun ikke kan læse endnu) begyndt at kalde mig “Stephanie” – hvem pokker har lært hende at jeg hedder dét?? 9 måneder med hende i maven, væske i hele kroppen (især hagen, fedt sted væske, fedt sted) – 28 timers veer, en fødsel uden smertelindrende, og amning i +2 år – jeg fortjener titlen MOR! Helt early engang.

Tak fordi i læste med. Hvor er det skønt at blogge igen. Det skal jeg gøre mig mere i <3

 

dsc04717

Kærlighed.

geggo_signatur

Viva españa og update på La’ Lotus

vacayyyyyyt

At rejse er at leve – især når man rejser sammen med de mennesker man allerbedst kan lide. Vi, Cengiz, Alba, min mor og jeg, er rejst til Spanien på ren FERIE. Uden kamerahold, uden nogle planer, uden nogle forventninger andet end afslapning og kvalitetstid. I kender godt det når man bare glæder sig til at rejse – det gør man vel altid – men kender i det, der er stor forskel på at glæde sig, til virkelig at TRÆNGE til ferie. Jeg har det sidste, temmelig meget.

Livet hjemme i Danmark går nemlig stærkt fortiden. Jeg er god til at huske at stoppe op og nyde det, det er jeg virkelig, men jeg er ikke god til at huske og holde fri og “lægge hovedet væk”. Salonen (La’ Lotus) kører ellers faktisk på skinner fortiden. Vi har nu så mange bookinger at vores ansatte ikke længere har tid til at tage telefonen, booke kunder ind, tage imod kunder, lave kaffe og the osv – vi går jo højt op i at alle skal føle sig velkomne og blive taget pænt imod, så vi har set os nødt til at ansætte en super skøn “receptionist” (Patricia), og selvom det selvfølgelig er en ekstra lønning og dermed udgift for os – så er hun alle pengene værd, med sit bidrag i både humør, og de små ting i salonens dagligdag. Udover det, har vi også fået en ny vippetekniker – og gud hvor var det bare fantastisk at vi fik det. Jeanne, som hun hedder, var prikken over i’et i salonen og guds gave til øjnene, med sine fantastiske evner. Hun er SÅ dygtig, jeg tror aldrig jeg har set noget lignende og så er hun sød, stabil og sådan et dejligt menneske. Monica, vores kosmetolog, har været der siden dag 1 og hende vil vi aldrig af med, hun er bare fast inventar og en SÅ vigtig del af salonen – hun er intet mindre end fantastisk, og Desirée vores negletekniker og micropigmentist er også guld værd med sit dejlige hjerte og sit mega fantastiske håndværk. De piger fortjener allesammen alverdens ros – for NØJ hvor gør de det bare godt. Jeg er så stolt af dem allesammen. Det er somom puslespillet er ved at falde på plads, og vi har fået det crew vi ønskede os. Det er absolut ingen dans på roser at være selvstændig, men med et crew som dem, gør det alligevel hverdagen en del lettere for mig og Cengiz. Så kan man sagtens tage på ferie med ro og tryghed i sindet. I’m so happy <3

Vi fifler også med optagelser fortiden, det er endnu ikke offentliggjort til hvad, men det bliver godt! Karma har parret, Alba udvikler sig og farer rundt overalt nu hvor hun er en gående tumling der så småt er talende også. Livet går stærkt – og nuujjj hvor skal man huske at nyde det. Jeg synes C og jeg er ekstremt gode til det faktisk og også gode til at være kærester selvom vi har travlt. Cengiz er især god til at huske stadig at klappe mig i måsen, og fortælle mig jeg er smuk – han er generelt god til at holde romantikken ved lige, og gud hvor er det vigtigt. Jeg hører om så mange mænd der “falder hen” og glemmer at rose deres kæreste (og kvinder også for den sagsskyld) – men jeg synes faktisk vi er ret gode til det! 🙂

vacaybennn

 

Lige nu er vi i Benal Madena, hvor vi har lejet et mega lækkert hus med egen pool lidt oppe i bjerget. Alba er heldigvis et af de lettere børn at have med på ferie, hun sover en del mere til middag end hun plejer, og det er jo første gang vi har hende med som gående – og det er altså ekstra hyggeligt (ikke mindst for armene) men man skal også huske at hun på 2 sekunder kommer fra A til B nu, så man skal virkelig have øjnene med sig 🙂 Det er så dejligt at min mor og C er så gode venner, og vi kan rejse sammen. Det er tit og ofte “dem imod mig” – de har en tendens til at holde sammen konstant, glæder mig til Alba bliver stor nok og forhåbentlig kan være lidt på min side… Og så igen, hun er jo fars pige…. 🙂

 

Flere ferie-updates en af dagene – vi har kun været her i 5 dage. Vi nyder varmen, og sender solskins-tanker til Danmark <3

 

Møs

vacayyyyy vacayyy vacayyyyyyyy

vacayvacayvac

vacay

Kærlighed.

geggo_signatur

Selvfølgelig er mit liv ikke lyserødt.

 

blodnyny

Jeg sidder her i min have og kigger på mine to hunde lege, og føler mig ovenud privilligeret. Jeg har min lille kernefamilie, vi bor i et dejligt hus i Dragør, min lille datter sover middagslur ovenpå, solen skinner og her dufter af nyslået græs. Far er i salonen og renovere, fordi vi har fået bygget et nyt lokale til vores kosmetolog, og det skal spartles, males og alt det der jeg ikke har forstand på. Han knokler, og her går det virkelig op for mig hvor vigtigt det er at vi er to om salonen. Vi supplerer hinanden så godt, og ordner tingene mere eller mindre 50/50. Snart har salonen fødselsdag og der vil jeg lave et indlæg om status for salonen, hvordan det går i forhold til forventninger osv.

 

Nogle mener at jeg får mit liv til at fremstå lyserødt, og fejlfrit. Det gør jeg ikke. Jeg deler ikke alt om mit liv – selvfølgelig gør jeg ikke det. Fordi vi har et tv-program betyder det ikke at vi vender vrangen helt ud på os selv uden at holde noget privat, slet ikke. Jeg er ikke fan af at hænge mit beskidte vasketøj til tørre. Bevares, indimellem går bølgerne da højt også på tv, og det skal der da være plads til. Jeg får det bare skidt over at læse når folk hænger hinanden ud, og sviner deres familie til offentligt. Det kommer jeg aldrig til at gøre, og slet ikke med dem jeg elsker. En anden ting er, at jeg bestemt heller ikke er typen der brokker mig vidt og bredt hvis jeg synes der er et problem i mit liv. Så løser jeg det, eller prøver på det, finder evt det bedste alternativ og kommer videre. Hvis mit liv fremstår lyserødt og fejlfrit, så er det nok fordi jeg ser anderledes på tingene end mange andre gør. Jeg dvæler sjældent i negativitet, og tager nok tingene lettere end de fleste. Jeg finder somregel noget positivt ved alt, og det er nok min redning. Mit, tiltider, lalleglade sind. Dumme, om man vil. Der er da ting der er hårde – bevares. Lyserødt vil jeg ikke kalde det. At være mor til en halvanden-årig, selvstændig forretnings-kvinde, blogger, familiemenneske, og samtidig lave et tv program er ikke en dans på roser altid. Misforstå mig ikke – jeg ELSKER det jeg laver, ellers havde jeg fundet på noget andet. Men tiltider, jo så er det da hårdt at få det hele til at spille. Når det hele går rigtig stærkt, og jeg føler mig overrumplet af projekter og ting jeg skal, så priser jeg mig lykkelig over at have det forhold jeg har. Mange spørger “skændes i aldrig?” og jo – bevares, vi er da begge temperamentsfulde, og kan diskutere og være uenige ligesom alle andre. Men vi råber og skriger aldrig, eller er derude hvor vi er ved at gå fra hinanden. Vi har ligesom en melodi, og nogle noder som vi begge kender så godt – og vi er sindssygt gode til at få tingene til at spille, og samtidig huske hinanden og at være KÆRESTER. Vi er one hell of a team, og uden Cengiz havde mit liv ikke været nær så fedt som det er nu. Vi har meget samme idéer, og samme mål i livet, og prioriterer familie og forrentings-livet fremfor noget andet. Great minds think alike, er det ikke det de siger? 🙂

 

Så nej, mit liv er ikke lyserødt selvom det indimellem fremstår sådan. Jeg kan også have dårlige dage, og dage hvor jeg føler det hele vokser mig over hovedet, dage hvor jeg føler mig som en dårlig mor, og dage hvor jeg snerrer og er en dårlig kæreste – men jeg tager mig selv i det så hurtigt som muligt, hanker op i mig selv og husker mig selv på hvor priviligeret jeg er. De dage kommer meget sjældent, men de kommer. Og de er en del af livet – når man selv har valgt at have travlt, og gang i mange ting og samtidig er en følsom person med perfektioniste tendenser.

 

En ting er dog stensikkert: Jeg ELSKER mit liv <3

 

blodnynynynynynyny blodnynyny thailandfarogdatter

Kærlighed.

geggo_signatur